Med mere end 40 års erfaring i regnskabsbranchen, heraf 32 år i et ingeniørfirma, er det en særdeles kompetent kandidat, der nu sætter sig som ny regnskabsansvarlig i Skou Gruppen.
Helle Bach Pedersen er oprindeligt uddannet revisorassistent og har i mere end 40 år arbejdet som henholdsvis controller og regnskabsansvarlig, heraf 32 år som controller i den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij A/S (nu Sweco). Hun har desuden tidligere været controller hos Kieler Architects samt regnskabsansvarlig hos Nordic Medicare og City Parkeringsservice.
”Jeg har været i et ingeniørfirma i mange år, og det har altid været spændende. Så efter nogle år væk fra byggebranchen, trak det virkelig i mig for at komme tilbage,” siger Helle Bach Pedersen.
I det nye job som regnskabsansvarlig hos Skou Gruppen er Helle Bach Pedersen også leder for tre regnskabsmedarbejdere. Det er en rolle, som hun ikke har prøvet før, men som hun er glad for at indtage.
”Alle er søde og har taget godt imod mig. Vi er gode til at tale om tingene, og alle bliver inddraget og hørt. Så jeg har følt mig hjemme fra dag ét og glæder mig hver dag til at komme på arbejde,” siger Helle Bach Pedersen og tilføjer, at arbejdet dog er lidt hektisk for tiden, da regnskabsteamet er i gang med at afslutte årsregnskabet.
Det gode arbejdsmiljø hos Skou Gruppen betyder meget for Helle Bach Pedersen:
”Skou Gruppen har en flad struktur, og topledelsen sætter stor pris på medarbejderne og har tillid til vores arbejde. Der er en lydhørhed, tillid og tryghed her, som jeg sætter stor pris på.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk