Det er ikke små summer, det offentlige hvert år bruger på it-specialister og konsulentydelser hos private virksomheder. Således blev der i 2022 købt it-ydelser ind for 11 mia. kr. fordelt på 2.500 it-leverandører, men ifølge ekspert findes der også et stort mørketal.
10.963.338.398,97 kroner.
Så stor var den samlede faktura fra danske it- og konsulenthuse for diverse it-løsninger til den danske stat. I alt blev der sendt 18.044 fakturaer fra den danske it-sektor til det offentlige, og en gennemsnitlig faktura lyder på 4,3 mio. kr.
”Den offentlige sektor står for en væsentlig del af de danske it-indkøb, og derfor ser vi også mange it-leverandører, der specialiserer sig i at levere til det offentlige. Det er et utrolig konkurrencepræget marked med mange leverandører, der skaber en høj grad af innovation,” siger Martin Jensen Buch, chefkonsulent i IT-Branchen.
Ser vi nærmere på, hvilke opgaver der udføres for de mange penge, der faktureres for, så tegner de tre områder ‘it-engroshandel’, ‘it-konsulentbistand’ og ‘softwareudvikling’ sig for godt og vel 95 procent af alle fakturaer.
Ifølge Martin Jensen Buch skydes dette hovedsageligt de mange højtspecialiserede it-systemer, der findes i det offentlige, men tallene dækker i høj grad også over indkøb af hardware og softwareudvikling.
Han fortæller videre, at tallene desværre ikke er det fulde billede af, hvilke ydelser og services, der faktureres for fra det offentlige til de private it-udbydere.
For en række statslige myndigheder og kommuner nægter nemlig at offentliggøre deres omkostninger, og da flere offentlige institutioner, som bl.a. omfatter Banedanmark, flere ministerier og kommuner, er så store, som de er, må de reelle tal fra disse institutioner forventes at skyde den samlede regning for statens it-forbrug markant i vejret.
”Hvis offentligheden ikke får fuld indsigt i det offentlige forbrug, bliver det jo umuligt at vurdere dens arbejde og effektivitet. Så det er et stort demokratisk problem, at der i Danmark findes offentlige instanser, der nægter at være transparente omkring deres reelle forbrug,” siger Martin Jensen Buch.
Disse offentlige myndigheder og kommuner ønsker ikke at være transparente omkring deres omkostninger:
- AFLD A/S
- Energinet
- Netselskabet Elværk
- Amgros
- Banedanmark
- CBS
- Familieretshuset
- Finansministeriet (hele deres koncern)
- Forsvarsministeriet (hele deres koncern)
- Hjemrejsestyrelsen
- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri
- Skatteministeriet
- Samt følgende kommuner: Esbjerg, Herning, Hjørring, Ikast-Brande, Kolding, Middelfart, Morsø, Odense, Silkeborg, Svendborg, Thisted, Vejle, Aalborg og Aarhus.