Bæredygtighed og genbrug er blandt nøgleordene for danske Bila, der målrettet arbejder med at opspore og opkøbe ”arbejdsløse robotter” rundt omkring i Europa for dernæst at klargøre dem til en ny ”karriere” et andet sted.
Robotløsninger vinder i stigende grad indpas over hele verden, hvor processer bliver effektiviseret ved hjælp af robotter. Men mange af disse robotter ender før eller siden på lageret, hvor de endt endt arbejdsliv ender med at stå og samle støv, inden de før eller siden bliver smidt ud.
Det har den danske vidensvirksomhed, Bila, sat sig for at gøre noget ved, og derfor har de aktivt sat sig for at opkøbe udtjente robotter fra virksomheder over hele Europa.
Og spørger man i virksomheden, er der ingen tvivl om, at det er en god forretning at opkøbe og istandsætte gamle robotter, så de kan få nyt liv og gøre nytte et andet sted.
“ige nu har vi ni brugte robotter på lager. Der er rift om dem, og vi har solgt ekstraordinært mange i år, men heldigvis kan jeg stadig opstøve flere. Modellerne varierer fra gang til gang, men de kan typisk bruges til opgaver inden for håndtering, pakning og palletering,” siger Brian Ejsing, der er Team Leader, Service Nord, BILA A/S.
Alene de sidste 10 år har 70 robotter fået ny ejer med BILAs hjælp. Andre robotter er blevet skilt ad til reservedele, så kunder hurtigt kan få her og nu hjælp af BILAs serviceteam til at komme op at køre igen, selv i en tid med komponentmangel.
Alle dele kan bruges
Ifølge Bila er interessen for de genopstandne robotter stigende, og flere og flere kan se pointen i at købe en robot med nogle år på bagen, frem for at investerer i helt nye produkter, og det giver arbejde for Brian Ejsing, der skal finde og opkøbe robotter over hele Europa.
Også de robotter, der viser sig ikke at kunne repareres, skilles ad, og de dele, der kan bruges som reservedele til andre robotter, gemmes til dette formål, så alle råvarer genbruges.
En af de brugte robotter fra BILA har f.eks. nu fået en masse at lave hos ovnproducenten Hounö i Randers. Tidligere blev den brugt af en nordjysk produktionsvirksomhed, hvor den automatiserede produktion af smykkeæsker til Pandora. Men nu er den i fuld sving med at afrense rustfrie svejsninger indvendigt i kombiovnenes kabinetter med en laser.
“Vi kunne ikke finde en hyldevare, der passede til os, og derfor har vi valgt at udvikle løsningen selv, hvor vi selv har sammensat de nødvendige komponenter. Vi har bl.a. købt en brugt robot hos BILA i stedet for en ny. Samtidig har vi samlet to processer i den samme robotcelle. Udover afrensning med laser bliver der svejset stag fast i cellen til at stabilisere ovnen,” siger Rasmus Revsbæk Hansen.

