Den danske datascience- og analysevirksomhed Damvad Analytics med kontorer i København og Stockholm bliver en del af hollandske Amsterdam Data Collective (ADC). Med fusionen erhverver ADC 100 pct. af Damvad Analytics, som bevarer sin ledelse.
Med et solidt fundament på tværs af de skandinaviske lande har Damvad Analytics opnået stærke resultater som leverandør af datascience, advanced analytics-løsninger, impactmåling og strategisk rådgivning inden for især life science, finans, offentlig sektor, filantropi og forskning.
Det har man fået øjnene op for i Holland, hvor ADC har hovedsæde, og derfor har de haft den store pengepung fremme for at erhverve sig den danske virksomhed, der har danske og internationale kunder, herunder Novo Nordisk, ATP, Danske Bank, Cancerfonden, UICC og Vinnova.
“Damvad Analytics og ADC komplementerer hinanden, vi deler de samme værdier, og vi bringer hver især stærke erfaringer og kompetencer ind i fællesskabet. Med ADC som partner står vi utroligt stærkt i forhold til at skabe de mest innovative data science-løsninger sammen med vores kunder i Danmark og internationalt,” siger Asbjørn Boye Knudsen, partner, Damvad Analytics.
Siden etableringen i 2017 har ADC hjulpet organisationer med at blive mere datadrevne, især inden for finanssektoren, sundhedssektoren og den offentlige sektor. ADC har de seneste to år været at finde blandt de 20 hurtigst voksende virksomheder i Holland.
”Der er et naturligt match mellem vores virksomheder. Med fusionen med DAMVAD Analytics tager vi nu de næste vigtige skridt for at accelerere vores internationale ekspansion. Amsterdam, København og Stockholm er blandt de mest avancerede hotspots for datascience og advanced analytics i verden,” siger Rik van der Woerdt, medstifter og CEO i ADC.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

