Softwarevirksomhederne Recruitio og Mit-Job fusionerer, og skaber i fællesskab fremtidens rekruttering, som eliminerer behovet for skriftlige ansøgninger. Den nye metode er baseret på en digital rekrutteringsmetode, som sikrer en bedre og mere transparent proces til fordel for både HR-managers og jobsøgende.
For mange kan udsigten til at slippe for at skrive ansøgninger og CV ved næste jobsøgning nok lyde som sød musik, og det spørger man Recruitio og Mit-Job kan man da også rekruttere langt mere effektivt uden disse klassiske jobsøgningsmetoder.
Ifølge dem er fremtiden online interviews i en digitale spørgeramme, hvilket ifølge founder af Recruitio, Stine Amina Amtoft, har mange spændende perspektiver.
”Der er ingen tvivl om, at CV og ansøgning er et forældet paradigme, som tiden er løbet fra – stærkt accelereret af de nye AI-værktøjer. Vores store fælles mission er at skabe bedre rekrutteringsprocesser uden bias – til glæde for virksomheder, kandidater og samfundet,” siger hun.
For mange virksomheder er det i dag særdeles besværligt at rekruttere nye medarbejdere, da der i mange tilfælde stort set ingen ledige kandidater er at finde på markedet. Samtidig tyer mange ansøgere til kunstig intelligens, når der skal skrives ansøgninger, hvilket ifølge Recruitio og Mit-Job giver generiske ansøgninger, der i det store hele ligner hinanden.
Det er netop problmer som disse, man ved fusionen mellem Recruitio og Mit-Job vil komme til livs med såkaldt ‘Åben Rekruttering’.
“Da jeg første gang blev introduceret for den åbne rekrutteringsmetode, slog det mig, at metoden i virkeligheden er rekruttering oplevet fra kandidaternes side, i stedet for fra virksomhedens, ofte mere administrative, side. Brugerorienteret rekruttering, vil jeg kalde det,” siger investor Lars Kolind, der har været med til at starte Mit-Job.