FTZ Akademi, en førende institution inden for teknisk uddannelse og støtte i autobranchen, har introduceret en ny læringskampagne, der understreger vigtigheden af efteruddannelse for mekanikere. Kampagnen sigter mod at fremhæve de kursister, der har gjort betydelige fremskridt i deres karrierer på grund af FTZ Akademi.
“Selv efter den formelle uddannelse er fuldført, stopper læringen ikke,” siger Jesper Svendsen, leder af FTZ Akademi og fortsætter:
“Vores mål er at understøtte mekanikere i hele deres karriere, hvilket denne kampagne klart viser. Gennem vores kurser tilbyder vi ikke bare viden, men en vej til personlig og faglig vækst,” siger han.
tzFTZ Akademi giver blod på tanden
Kampagnen fremhæver personlige historier fra tidligere kursister, der nu er i gode job i branchen. En af dem er Dennis Hundebøl, som er uddannet automekaniker og startede på FTZ Akademi, mens han var ansat hos Super Dæk Service (SDS).
I dag arbejder han som produktchef i FLEX1ONE, og hans karriere er i høj grad et resultat af undervisningen på akademiet.
“FTZ Akademi har givet mig et ekstra overskud af teknisk know-how. Når man omgås dygtige mennesker professionelt, inspirerer det én til at udvikle sig og øge sin lyst til at lære og vokse,” fortæller han.
Dennis fremhæver, at den effektive formidling og det rette udstyr skabte en stærk trang til at lære mere og være engageret.
“Det er imponerende, hvor professionelt det hele foregik. Det gav mig blod på tanden til at blive bedre. Jeg kan klart anbefale andre mekanikere til at blive en del af FTZ Akademi,” siger han.
Uddannelse er essentielt
FTZ Akademi er en integreret del af FTZ. Med mere end 1.100 medarbejdere fordelt på over 48 afdelinger i Danmark og Færøerne, tilbyder FTZ skræddersyede, professionelle og konkurrencedygtige løsninger til autobranchen.
“Det er essentielt, at mekanikere forbliver ajour med den teknologiske udvikling, der konstant ændrer vores industri. FTZ Akademi spiller en kritisk rolle i at sikre, at vores værksteder og deres medarbejdere er forberedt til at møde fremtidens udfordringer med ekspertise og selvtillid,” fortsætter Jesper Svendsen.
Kampagnen vil blive anvendt i både online og offline medier for at nå ud til en bredere del af branchen og understrege vigtigheden af fortsat uddannelse som en investering i den enkeltes fremtid og vækst.
“Vi ser beviser på, at vores engagement i uddannelse betaler sig, ikke kun for den enkelte, men for hele autobranchen,” fortæller Jesper Svendsen og slutter:
“Gennem fortsat læring sikrer vi, at vores kunder altid modtager den bedst mulige service, og at vores mekanikere er blandt de bedste uddannede,” siger han.