Konkurstallene er skudt i vejret gennem de seneste måneder, og det får stadigt flere store og små danske virksomheder til at søge professionel rådgivning af frygt for konkurs.
Der bliver drejet mange nøgler rundt i virksomheder i disse tider. Konkurstallene er stigende, og det ser ikke umiddelbart ud til, at der er bedring i sigte i den nærmeste fremtid. Bare i november 2022 var der 345 konkurser i aktive virksomheder. En aktiv virksomhed betegner en virksomhed som har aktuel drift med ansatte og ikk bare er et holdingselskab.
43 % af de virksomheder som gik konkurs i 2022, havde tidligere modtaget et momslån under coronakrisen.
Det har fået stadigt flere virksomheder til at forberede sig på det værste og søge rådgivning, der kan hjælpe med det nødvendige, skulle det blive aktuelt.
”Gennem 2022 har vi oplevet en stigende efterspørgsel fra personligt ejede virksomheder, samt mindre virksomheder og dets ejere og ledelse, men de sidste par måneder er efterspørgsel efter rådgivning været støt stigende,” siger advokat Mansour Bandri fra Advokatfirmaet Hedehøj, som bl.a. forsvarer tidligere ledelsesmedlemmer, hvis der bliver anlagt en konkurskarantænesag.
Fortsætter den stigende tendens i antallet af konkurser fra 2022 ind i 2023, får Advokatfirmaet Hedehøj og deres advokatkollegaer i branchen travlt med at hjælpe virksomheder, der balancerer på kanten af konkurs igennem 2023.
Her står 13.000 virksomheder nemlig til at skulle betale deres coronalån tilbage den 1. april og 1. juni – lånene udgør 4 milliarder kroner, og kan være svært for mange virksomheder at betale tilbage, da mange forbrugere i disse tider med høje priser på forbrugsvarer og energi, vælger at sænke det private forbrug.
Gode råd hvis din virksomhed er i fare for at gå konkurs:
- Tag kontakt til en advokat med speciale i rådgivning omkring konkurser inden din virksomhed går konkurs.
- Er din virksomhed gået konkurs og er der indsat en kurator der har anlagt sag om konkurskarantæne, så husk at der er 14 dages svarfrist til retten.
- Er der anlagt sag om konkurskarantæne, er der mulighed for at få en beskikket advokat, hvilket betyder, at advokatens salær i første omgang bliver dækket af staten.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk