Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at dansk turisme vokser betydeligt og nu når 66 millioner overnatninger på landsplan med fremgang i alle regioner, også uden for hovedstaden. Det vækker begejstring hos Landdistrikternes Fællesråd, som ser udviklingen som et vigtigt løft for lokal vækst.
Formand i Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, glæder sig over, at alle regioner har haft en flot stigning i turismeovernatninger det seneste år, hvor der især ses en fremgang i hoteller og feriecentre, ifølge tal fra Danmarks Statistik.
– Flere overnatninger skaber ikke bare aktivitet i turistbranchen, men også vækst i mange brancher, arbejdspladser og øget bosætning. Det er afgørende i ø-, land- og yderkommuner, hvor mere end hver tiende ansatte arbejder inden for turismen, siger Steffen Damsgaard.
Ifølge Landdistrikternes Fællesråd spiller turismen en nøglerolle i den lokale økonomi, fordi den skaber efterspørgsel og omsætning hos restauranter, detailhandel, kulturtilbud, aktivitetstilbud, dagligvarehandel og transport – nogle af brancherne, som ofte har begrænset kundegrundlag uden for højsæsonen. Derfor kan selv moderate stigninger i besøgstal mærkes direkte i lokalsamfundene.
Tilbagegang i overnatninger i feriehuse og på campingpladser
Trods de positive tal er der også malurt i bægeret. Feriehuse og campingpladser har samlet set oplevet tilbagegang fra 2024 til 2025 – en udvikling, der bekymrer formanden.
– Det påvirker udviklingen negativt i de kystnære landdistrikter, hvis færre gæster og turister vælger feriehusene som ferieform. Overnatninger i landdistrikterne bidrager netop til lokal omsætning, fordi gæster og turister typisk handler lokalt og opholder sig i længere tid i området, lyder det fra Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Selvom det samlede antal overnatninger er faldet, viser tal fra Feriehusudlejernes Brancheforening dog, at antallet af udlejede ferieuger ikke er gået tilbage i perioden.
– Det fortæller os, at der har været lidt færre gæster pr. ophold – ikke færre bookinger. Faldet i overnatninger skyldes altså ikke lavere efterspørgsel på feriehuse, men færre gæster i hvert feriehus hver uge. Samtidig kan vi konstatere et fald i de danske overnatninger, så her er der behov for at sætte ind, så flere danskere oplever vores skønne mangfoldige land, som vi oplevede det under Corona-krisen, lyder det fra Steffen Damsgaard.
– Behovet for at tiltrække flere danske gæster gælder ikke kun feriehuse, men alle overnatningsformer. Det er afgørende for at sikre en stabil og bæredygtig udvikling i turismen, siger Steffen Damsgaard.
Antallet af overnatninger på campingpladser er også faldet fra 2024 til 2025.
– Tilbagegangen hos campingpladserne nødvendiggør, at vi får sat campingpladserne fri fra de snerrende regler og detailregulering i campingreglementet. Campingpladsernes manglende muligheder for at tilpasse sig campisternes ønsker og kystnære campingpladsers manglende udviklingsmuligheder inden for kystzonerne, presser attraktiviteten og økonomien. Dertil mangler vi stadig afklaringer for autocamperes campering, da mange autocampere ikke ønsker at overnatte på traditionelle campingpladser, lyder det fra Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Sæsonudvidelse bliver en vigtig faktor
Landdistrikternes Fællesråd peger samtidig på, at en længere turistsæson kan blive afgørende for at omsætte fremgangen til varige arbejdspladser. Det er også en del af den nationale strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme.
– Sæsonudvidelser og helårsturisme betyder flere helårsjob. Det har særlig stor betydning i landdistrikterne, især i ø-, land- og yderkommuner, hvor mange arbejdspladser er forsvundet gennem årene.
Ifølge Fællesrådet handler fremtidens turismeindsats derfor ikke kun om flere gæster, men om at tiltrække dem hele året – blandt andet gennem natur-, kultur- og oplevelsestilbud uden for sommermånederne.
Turismen kan bidrage med flere arbejdspladser, og i sidste ende understøtte regeringens egen målsætning i regeringsgrundlaget: “et land i bedre balance”. Landdistrikternes Fællesråd vil derfor kæmpe for, at arbejdspladser og et land i balance bliver en central del af valgkampen ved det kommende Folketingsvalg, samt at det bliver tydeligere markeret i næste regeringsgrundlag.

