En ny lov fra EU har fundet vej til Danmark, og den kræver, at arbejdsgiverne registrerer lønmodtagernes arbejdstid fra den 1. juli. Spild af tid, mener nogle. Et vigtigt redskab, mener andre.
Pr. 1. juli skal danske virksomheder finde en måde at tidsregistrere medarbejdernes arbejdstid. Tanken er, at lønmodtagere skal have mulighed for at dokumentere deres arbejdstid, hvilket er med til at sikre, at de får den korrekte løn, et ordentligt arbejdsmiljø og at der skabes transparens om den egentlige arbejdstid.
“Dybest set handler det om at styrke arbejdsmiljøet, og de nye regler beskytter lønmodtagerne i en lang række situationer. Tidsregistreringen gør det muligt for at lønmodtagere at tjekke, at deres rettigheder om f.eks. hviletid, pauser og maksimal ugentlig arbejdstid overholdes. Samtidigt sikrer det også, at der er gennemsigtighed om f.eks. overarbejde og afspadsering,” siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Flemming Grønsund.
Unødigt bureaukrati
Men spørger man andre steder, får piben straks en anden lyd, når det kommer til tidsregistreringen, der flere steder anses for at være endnu mere bureaukrati, som nu trækkes ned over de danske arbejdsgivere.
”Det er problematisk at trække noget ned over hovedet på kunder, som de er tvunget til at købe eller opgradere systemer for at håndtere. Så bliver relationen mellem kunde og leverandør fra starten utilfredsstillende og fører til flere diskussioner, mere unødig support og derfor risiko for problematiske kunderelationer,” sagde Jimmy Engelbrecht Sørensen, medstifter og direktør i Workfeed, en dansk tidsregistreringsplatform, tidligere på måneden til itwatch.
Også hos erhvervsmanden og iværksætteren Martin Buch Thorborg, er der stor skepsis omkring den nye lov. I november, da lovbehandlinger af den omfattende EU-lov startede, sagde han til DR.
“Jeg synes, det er meget overformynderisk. Altså det er jo igen samfundet, der skal lave nye opfindelser for at få endnu flere bureaukrater ansat. Der er blevet færre mennesker til at udføre jobbet, mens der er flere folk, der skal holde øje med de efterhånden færre og færre mennesker, der egentlig er til at lave noget.”
Nu, hvor loven er blevet til virkelighed, er det op til de enkelte virksomheder at finde måder, hvor medarbejderne kan registrere der arbejdstid. Det er med andre ord arbejdsgivernes ansvar, at dette gøres muligt.
“Jeg antager, at virksomhederne tager udgangspunkt i den sunde tillidskultur, der generelt er på arbejdsmarkedet i Danmark, og finder en fornuftig og brugbar løsning på tidsregistreringen sammen med deres medarbejdere f.eks. via samarbejdsudvalget. Det er lov nu, og derfor er der ingen vej udenom, men erfaringen er heldigvis, at arbejdsgivere og lønmodtagere er gode til at tale sammen og finde løsninger, og det forventer jeg også her,” siger Flemming Grønsund.
For Jimmy Engelbrecht Sørensen er der en helt anden ting, der bekymrer for fremtiden med den nye tidsregistrering.
”Jeg har stemplet rigeligt ind og ud på tidligere arbejdspladser. Et af formålene ved indførelsen af loven er at minimere stress ved overarbejde og manglende hviletid. Det er et nobelt mål, men ved at indføre tidsregistreringen og den ekstra administration, frygter jeg, at det kan få flere til at blive stressede,” siger han.