Kaj Larsen A/S bliver den nyeste tilføjelse til InstallatørGruppen, som er en af Danmarks største installationsvirksomheder. Virksomheden kommer derfor til at udgøre en del af de 27 danske installationsvirksomheder under koncernens paraply.
Sinde 1966 har Kaj Larsen A/S hovedsædet i Nykøbing udført på hele Sjælland, og nu skal de ca. 100 medarbejdere fremover være en del af InstallatørGruppen, der de senere år har opkøbt en lang række installationsvirksomheder landet over.
Ifølge direktør, Jan Larsen, vil opkøbet styrke virksomhedens kompetencer og styrke deres position på markedet.
“Det er en god mulighed for at blive en del af en stor gruppe med mange fordele, samtidig med at vi kan bevare virksomhedens kultur og dygtige medarbejdere. Vi ser frem til samarbejdet med InstallatørGruppen og de andre virksomheder i gruppen,” siger han.
Ligesom de andre virksomheder i InstallatørGruppen vil Kaj Larsen A/S beholde deres firmanavn, ledelse, medarbejdere, kontor og dermed opretholde deres lokale forankring og tætte kunderelationer.
“Kaj Larsen A/S er en stærk virksomhed med opgaver indenfor VVS, kloak og el, og deres kompetencer og stærke geografiske dækning i Nordvestsjælland vil styrke InstallatørGruppen. Vi ser meget frem til samarbejdet,” siger Peter Frandsen, direktør i InstallatørGruppen.