Virksomheder, der frivilligt går forrest med grønne certificeringer, risikerer i dag at blive straffet med dobbeltarbejde og unødvendigt bureaukrati. Hvis EU vil fremme bæredygtig omstilling, skal reglerne give mening – ikke spænde ben, mener Martin Fabiansen, Direktør Miljømærkning Danmark; Christian Friis Bach, EU-ordfører for Venstre og Morten Løkkegaard, MEP for Venstre.
Hvis vi ikke får ryddet op i EU’s jungle af afrapporteringskrav risikerer vi at spænde ben for de mange virksomheder, der helt frivilligt tager bæredygtighed alvorligt. Mange danske virksomheder har allerede taget ansvar og frivilligt ladet sig certificere med anerkendte miljømærker og standarder.
Men i stedet for at blive belønnet, risikerer disse virksomheder at blive ramt af dobbelt så mange rapporteringskrav. De skal både rapportere og opfylde krav fra deres mærker og certificeringer, og så igen rapportere og opfylde sammenlignelige krav inden for EU’s bæredygtighedsrapportering. Og selvom virksomhederne er hjulpet af deres certificering, ved at have samlet dokumentationen én gang bør det gøres markant nemmere.
Ved at ændre reglerne, undgår vi, at EU’s krav til bæredygtighedsrapportering bliver en klods om benet på de virksomheder, som faktisk vil en grønnere vej. Hvis vi ikke lykkes med det, vil det ikke kun bremse grøn innovation i Danmark og resten af EU, men også koste ambitiøse, grønne virksomheder dyrt på konkurrenceevnen.
EU hiver i håndbremsen med sine forsimplingspakker
Det er indlysende både rigtigt og nødvendigt, at europæiske virksomheder skal kunne dokumentere deres klima- og miljøaftryk. Vi har brug for at kunne sammenligne virksomheders bæredygtighedsindsats på tværs af EU. Det giver forbrugerne bedre mulighed for at træffe informerede valg, og giver de grønne virksomheder, der går forrest, en klar konkurrencefordel.
Der er ingen tvivl om at europæisk og ikke mindst dansk erhvervsliv skal lære at navigere og gøre sig konkurrencedygtige i en ny geopolitisk virkelighed.
Derfor er det også grundlæggende positivt, at EU gennem de seneste år har lanceret en række lovgivningsmæssige initiativer for at skabe større gennemsigtighed om virksomheders bæredygtighed. Men den gode idé er ved at drukne virksomhederne i gode intentioner, hvilket bare skaber endnu flere byrder for vores erhvervsliv.
Frygten for at kvæle europæisk erhvervsliv i rapporteringskrav har ført til, at EU nu har trukket i den lovgivningsmæssige håndbremse. EU’s forsimplingspakker kaldet ”omnibusser” er lige nu ved at køre igennem systemet, og her har man taget fat i rapporteringsdirektiverne, de navnkundige CSRD, CSDDD og taksonomien som de første. Det giver mulighed for at lave store ændringer, og ikke mindst forsimple reglerne, som kan have mærkbar betydning ude hos de enkelte virksomheder.
Hvis vi skal indfri det enorme grønne potentiale, kræver det, at vi tænker os om. For reglerne skal give mening – det handler ikke blot om at fjerne regler og udhule den grønne omstilling. Det handler om at skære klogt! Klogt, så vi ikke spænder ben for dem, som rent faktisk gerne vil gå forrest i den grønne omstilling. Vi skal sikre europæisk konkurrenceevne og lave simplere regler uden at gå på kompromis med vores grønne ambitioner.
1. juli overtager Danmark formandskabet i EU. Det giver os en unik chance for at sætte et grønt og erhvervsvenligt fingeraftryk på netop forsimplingspakkerne. Både fordi fremtidens rapporteringskrav er afgørende for europæisk konkurrenceevne, og fordi den spiller en afgørende rolle for den grønne omstilling i hele Europa. EU skal vise omverdenen, at konkurrenceevne og grøn omstilling ikke er hinandens modsætninger, men derimod hinandens forudsætninger.
Report only once
Derfor skal vi heller ikke spænde ben for de virksomheder, der frivilligt har valgt at tage ansvar og gå forrest som en del af den grønne omstilling. Danmark og danske virksomheder har en lang tradition for at finde på innovative grønne løsninger hele verden sidenhen har efterspurgt. Den arv skal bæres videre – ikke stoppes af velmenende, men bureaukratiske regler. Når en virksomhed vil gå i en grønnere retning og lade sig certificere med et officielt anerkendt miljømærke eller standard, bør det derfor ikke udløse dobbeltarbejde. Det bør derimod anerkendes.
Når man én gang har rapporteret de nødvendige data til en officielt anerkendt certificeringsordning, så giver det simpelthen ikke mening, at man skal rapportere stort set det samme, én gang til for at opfylde EU-lovgivningen. Derfor bør Danmark arbejde for, at virksomheder der frivilligt har ladet sig miljø- og bæredygtighedscertificeret automatisk opfylder EU’s rapporteringskrav gennem disse certificeringer. Det er ikke bare rimeligt, det er sund fornuft.
Danmark bør derfor slå ring om vores miljømærker og -certificeringer i det videre arbejde med regelforenkling.
Hvis vi anlægger et ”report only once” princip for virksomheder, der frivilligt har ladet sig certificere med f.eks. Svanemærket eller EU Ecolabel, kan vi komme dobbeltrapporteringen til livs. Det bliver nemmere for de grønne certificerede virksomheder, samtidig med at vi sikrer, at kravene til bæredygtighedsrapportering spiller sammen med anden EU-lovgivning.
Allerede nu anerkender direktivet ”Empowering Consumers” de officielle miljømærker, fordi de dokumenterer ”fremragende miljøpræstationer”. Det vil sige, at EU-lovgivningen allerede har tillid til, at officielle miljømærker har veldokumenterede metoder til at vurdere, hvilke miljøbelastninger der er mest relevante i et produkts livscyklus samt indsamle og verificere miljødata.
Ved at anerkende og indarbejde disse miljømærker som gyldig dokumentation i den kommende revision af reglerne, kan man skabe en reel synergi mellem eksisterende EU-regler og miljømærkeordninger. Det fjerner byrden med dobbeltdokumentation for virksomhederne, samtidig med at det styrker brugen af miljømærker og miljøcertificeringer som effektive værktøjer for virksomheder, leverandører og finansielle aktører.
Der er ingen tvivl om at europæisk og ikke mindst dansk erhvervsliv skal lære at navigere og gøre sig konkurrencedygtige i en ny geopolitisk virkelighed. En virkelighed som også kræver en erkendelse af, at vi skal kunne producere vores energi uden at forurene, vi skal udnytte vores resurser bedre, og hvis vi ikke støtter dem som vil finde løsningerne, så forsvinder innovationen.
Danmark bør derfor slå ring om vores miljømærker og -certificeringer i det videre arbejde med regelforenkling og understøtte en udvikling fra rapportering til konkrete og absolutte bæredygtighedskriterier. Fordi miljømærker og -certificeringer sikrer, at virksomheder ikke alene dokumenterer deres bæredygtighedsindsats, men også lever op til høje miljøkrav som skaber reel og målbar effekt
På den måde kan vi gøre reglerne mere enkle og styrke europæisk konkurrenceevne uden at gå på kompromis med vores grønne ambitioner. Det er både klogt og nødvendigt.
Martin Fabiansen er direktør Miljømærkning Danmark, Christian Friis Bach er EU-ordfører for Venstre, og Morten Løkkegaard, er MEP for Venstre.