Egil Moesgaard indtager posten som administrerende direktør for handelsvirksomheden G. Funder, der er et datterselskab i Lemvigh-Müller-koncernen.
Det er en mand fra egne rækker, der fremover sætter sig for bordenden hos G. Funder, efter at Egil Moesgaard er blevet udnævnt til adm. direktør. Han har siden starten af året været interim adm. direktør, og før det var han salgschef i virksomheden.
G. Funder, der begyndte at producere reb med hånd- og hestekraft tilbage i 1901, forsyner i dag digitale markedspladser samt supermarkeder, byggemarkeder og boligforeninger i hele Danmark med bl.a. børster, koste, reb, rengøringsgrej, el- og vvs-produkter. Virksomheden fik Børsens Gazellepris i 2022 og er igen i 2023 udnævnt som Gazelle – og har også de kommende år ambitiøse vækstplaner.
”G. Funder er i gang med en spændende udvikling, strategien for 2025 er i støbeskeen, og der er vækstplaner indenfor forretningsområderne Boligforeninger, Dagligvarehandel, DIY og Ecommerce. Med udnævnelsen af Egil er vejen banet for, at han sammen med resten af teamet kan rykke virksomheden til ’next level’”, siger Karsten Bækgård Nielsen, bestyrelsesformand i G. Funder.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk