Den nye økonomichef bliver en central sparringspartner i forhold til at understøtte virksomhedens ledelsesprocesser og strategi med et fortsat fokus på at sikre merværdi for kunder, forretning og organisation.
Brian Vestergaard er ny økonomichef og leder af administrationen hos Dansk Boligbyg. Han kommer fra en stilling som Finance Manager hos den globale vindmølleproducent Suzlon Energy A/S, hvor han i de seneste 12 år har styret økonomien for selskabet, der har aktiviteter og lokationer i store dele af verden.
Hans opgave bliver først og fremmest at bistå med at videreudvikle og styrke økonomi og administration hos Dansk Boligbyg, som i dag er en landsdækkende byggestyringsvirksomhed med boligbyggeri for knap to mia. kroner årligt.
Det handler bl.a. om at styrke processer og arbejdsgange i forbindelse med virksomhedens kerneleverancer og sikre et stærkt økonomisk fundament under forretningen.
”Jeg glæder mig meget til at komme med på holdet og bidrage til den fortsatte udvikling af Dansk Boligbyg – og målet om at blive markedets foretrukne entreprenør og forretningspartner. Dansk Boligbyg er en spændende virksomhed, der har opnået markant vækst baseret på kvalitet, troværdighed og tætte partnerskaber. Det er et sundt fundament for en virksomhed,” siger Brian Vestergaard.
Som Finance Manager hos en børsnoteret virksomhed som Suzlon, har han stor erfaring med at arbejde i en stærk finansiel struktur. Hos sin tidligere arbejdsgiver var han med til at opbygge en strømlinet og topprofessionel økonomiafdeling, der håndterede de høje krav, som stilles til internationale, børsnoterede virksomheder.
”Vi havde en systematisk tilgang til finansiel styring og arbejdede intenst med data, kvalificering af data og løbende rapportering. Det kan give stor værdi, når man stiller disse data til rådighed for organisationen, så medarbejderne kan tage de rigtige beslutninger på et oplyst grundlag, f.eks. i den komplekse proces omkring økonomistyring af byggesager,” siger han.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

