Lige nu gennemfører DanCann Pharma A/S en fortegningsemission med henblik på at tilføre yderligere kapital til virksomheden. Såfremt transaktionen tegnes fuldt, vil dette være tilstrækkeligt indtil DanCann Pharma rammer break-even. Det forventer virksomheden vil ske i løbet af 2024.
Der er gang i mange projekter i det sydvestjyske Ansager, hvor DanCann Pharma har sit hovedsæde.
Den danske cannabinoid-virksomhed får snart besøg af Lægemiddelstyrelsen, som skal godkende Biotech Pharm1 og DanCann Pharmas dokumentations- og kvalitetssystemer i henhold til EU-standarder for god fremstillingspraksis. Dette forventes at være på plads inden året er omme, og samtidig har man gang i en større fortegningsemission, der skal ende ud i en yderligere styrkelse af den voksende organisation.
Siden stiftelsen i 2018 og har DanCann Pharma taget kæmpeskridt på vejen mod at etablere sig som producent og forhandler af produkter på markedet for medicinsk cannabis.
“Vi har det seneste år oprustet markant med nøglepersoner både i organisationen og i bestyrelsen, og vi stiler mod at kunne have en topprofessionel tilgang til alt, hvad vi gør. Det forventer vores mange investorer, som loyalt bakker op og udviser stor tiltro til vores udviklingspotentiale,” Jeppe Krog Rasmussen, som er administrerende direktør i DanCann Pharma.
Det rette hold
Cannabinoidvirksomheden opkøbte tidligere på året grossistvirksomheden CannGros og blev med et slag markedsleder med licens- og salgsrettigheder for tre tilgængelige produkter på markedet under den danske forsøgsordning.
“Vi har ansat en stærk brancheprofil, Louise Conradsen, som administrerende direktør i CannGros og som en del af ledelsen i DanCann Pharma. CannGros har vist sig at være et rigtig stærkt opkøb og en vigtig tilføjelse til vores virksomhed,” siger Jeppe Krog Rasmussen.
Han fortæller derudover, at opkøbet af CannGros betød, at DanCann Pharma fik koblet det ønskede kommercielle ben på sin organisation. Resultaterne af opkøbet er ifølge CEO’en også allerede tydelige, og Louise Conrdsen har forhandlet de netop indgåede forhandleraftaler med tyske WEECO Pharma og polske Storkpharm på plads.
I foråret ansatte DanCann Pharma Sarah Mai Holm som driftsdirektør med ansvar for gennemførelse af godkendelsesprocessen i forbindelse med EU-GMP-godkendelsen i samarbejde med QA- og produktionsafdelingen
DanCann Pharma har i øjeblikket ca. 15 ansatte, og virksomheden forventer at dette antal vil vokse til ca. 30 i løbet af de kommende år.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen:
E-mail: klaus@marketconnect.dk