Julen er hjerternes fest, men desværre også hackernes. Hvis man bruger sin arbejdscomputer til at købe julegaver, risikerer man at sætte hele virksomhedens cyberforsvar på spil, advarer sikkerhedsekspert, Peter Graymon.
Det er nemt og bekvemt for mange at indkøbe et par julegaver på nettet, når man alligevel sidder ved sin arbejdscomputere hele dagen. Det tager to minutter, og så kan man vende tilbage til arbejdet.
Men desværre er virkeligheden mere dyster og usikker, end dette lille scenarie umiddelbart lyder til. Selvom 42 procent af medarbejdere ifølge en undersøgelse fra TechRadar Pro indrømmer, at have brugt deres arbejdscomputer til personlige formål – såsom online shopping til julegaver, kan det give virksomheder store problemer.
“Ved juletid stiger både nethandlen, men desværre også netsvindlen. I år ser vi en ekstraordinær udvikling i cyberangreb med helt nye metoder og forbedret teknik. Dette skyldes bl.a. udviklingen af kunstig intelligens, som for alvor har vundet indpas i løbet af 2023,” siger Peter Graymon, chef for Barracuda Networks i Norden.
En undersøgelse lavet af Zippia viser, at omkring 83 procent af virksomheder har en politik for, at ansatte kan bruge deres egne enheder, men hvis medarbejderen under sin onlineshoppetur på sin arbejdscomputere udsættes for eks. netsvindel, kan det sætte helt virksomheden kan være i fare for et hackerangreb, da det kan give hackere adgang til virksomhedens netværk og dermed enheder.
“Især virksomheder bør være opmærksomme, eftersom der er støt stigning i medarbejdere, som bruger deres egne enheder både til arbejdsmæssig og privat brug,” siger Peter Graymon.
Danske virksomheder blev i gennemsnit udsat for 2.521 cyberangreb om ugen i 1. halvår af 2023. Og hver 4. danske virksomhed (10+ ansatte) har haft brud på it-sikkerheden indenfor de seneste 12 måneder, viser tal fra IT-Branchen.