Danske ICY Security ApS, der har specialiseret sig inden for cybersikkerhed, er blevet solgt til Columbus-koncernen, der dermed opruster i kampen for at sikre forretningskritiske data.
Med kunder over hele Norden har danske ICY Security skabt sig et navn og en position på markedet inden for indenfor Identity & Access Management (IAM), som indbefatter Identity, Governance & Administration (IGA), Access Management (AM), Privileged Access Management (PAM) og CIAM (Customer Identity & Access Management).
Nu er selskabet blevet solgt til Columbus-koncernen, og dermed skal de 50 medarbejdere i Ballerup, Aarhus og Aalborg have ny arbejdsgiver, ligesom selskabets kunder fremover skal skrive et nyt navn på fakturaen.
”ICY Security og Columbus deler mange værdier og mål, og vi tror på, at vi sammen kan opnå resultater for vores kunder hurtigere. Dette er også en spændende nyhed for alle medarbejdere i ICY Security. At være en del af en global virksomhed åbner op for større muligheder for at opbygge nye kompetencer,” siger adm. direktør i ICY Security, Christian Almskou.
Det er især ICY Securitys store ekspertise inden for cybersikkerhed og sikring af data, der har tiltrukket interesse fra Columbus, og som nu har ført til et opkøb af virksomheden. For med det stadigt større fokus på sikring af forretningskritiske data, samt med den stigende trussel fra cyberkriminelle, var det for Columbus et oplagt skridt at tage.
“Købet af ICY Security er en vigtig investering i udvidelse af vores serviceydelser som følge af vores kunders stigende efterspørgsel efter cybersikkerhed. Samtidig sikrer Columbus sig en stærk position på det hurtigt voksende marked inden for cybersikkerhed”, siger koncernchef Søren Krogh Knudsen.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk