Byggecenterkæden STARKs forretning i Odder har fået ny trælastdirektør i form af Claus Jæger Nørbjerg, der kommer fra en stilling som direktør i Dagrofa Food Service.
Den nye mand i spidsen for trælastafdelingen i Stark i Odder, Claus Jæger Nørbjerg, kommer til jobbet fra en stilling som direktør i Dagrofa Food Service, men har også tidligere haft lederstillinger i både Sanistål A/S og Carl F, der som grossist handler direkte med håndværkere og industri.
Dermed har han et godt grundlag for sit kommende arbejde i STARK, der er Danmarks største leverandør til byggeriet med fokus på især professionelle håndværkere.
Ud over mange års erfaring med ledelse har Claus Jæger Nørbjerg en stor passion for salg og salgsledelse samt at skabe gode relationer med både kunder og medarbejdere. Hans primære opgave bliver da også at lære både de lokale håndværkere og sine nye kollegaer at kende.
Målet er at fortsætte den positive udvikling i STARK Odder med fokus på kompetent rådgivning og service af både professionelle og private kunder, samt yderligere udvikling og motivation af forretningens erfarne medarbejdere.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk