Butikstyvene er godt på vej til at sætte ny danmarksrekord i antal tyverier igen i år, og det skal der gøres noget ved. Der er dog tiltag på vej fra Christiansborg – men det er ikke nok, mener Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør hos De Samvirkende Købmænd, DSK.
Folketinget behandler i disse uger et lovforslag fra justitsministeren om ”styrket indsats mod borgernær kriminalitet.” Et væsentligt element er fokus på både butikstyverier og hæleri.
Begge dele har nemlig udviklet sig yderst uheldig og 2024 vil være det værste år for anmeldte butikstyverier i årtier. Et bredt flertal i Folketinget er dog i gang med at hæve bøderne – både for butikstyve og hælere – samt øge straffen i gentagelsestilfælde.
Endelig præciseres muligheden for lydoptagelser. Det er et fint skridt i den rigtige retning, og hos DSK er vi meget tilfredse med, at butikstyverier har fundet vej til den politiske dagsorden.
Fem nødvendige nålestik
Men vi skal videre. Hos DSK har vi derfor defineret det vi betegner som fem nålestik. Initiativer, der både hver for sig, og sammen, kan trække udviklingen i den rigtige retning.
Nålestik nr. 1:
Butikstyverierne skal forhindres, før de finder sted. En indsats mod det stigende antal butikstyverier handler ikke mindst om at styrke den forebyggende indsats. En vej at gå er at give butikkerne bedre muligheder for at dele information, billeder, lyd mm. og give mulighed for, at købmændene med ansigtsgenkendelse kan følge kendte butikstyve kan følges nærmere.
Der er også behov for at udbrede kendskabet blandt almindelige danskere til konsekvenserne for den enkelte, når man tages for butikstyveri. Et butikstyveri er en kriminel handling og det ødelægger straffeattesten.
Nålestik nr. 2:
Et internationalt problem kræver en international indsats En uforholdsmæssig stor andel af butikstyvene i danske butikker er udenlandske statsborgere. Det er faktisk hver tredje butikstyv, der ikke engang har bopæl i Danmark.
Derfor er det nødvendigt, at de danske myndigheder i højere grad anser dette som et internationalt problem, der både kræver større koordinering med nabolande, dialog med de lande, som tyvene kommer fra og måske endda en fælles EU-indsats og tilretning af visse EU-regler.
Nålestik nr. 3:
Myndighedernes indsats skal fokuseres og prioriteres bedre Der er behov for en mere intens kamp mod hæleri – især på sociale medier og i udvalgte miljøer. Dette kræver et styrket samarbejde mellem visse myndigheder. Politiet har en oplagt rolle, men der kan også samarbejdes med f.eks. fødevaremyndighederne, der kontrollerer såkaldt sporbarhed, og Sikkerhedsstyrelsen, der også er hyppige gæster i landets butikker,
Der er også behov for, at særligt politiet får bedre mulighed for hurtigere sagsbehandling af de mest entydige tyverisager, og for at politiet prioriterer fysisk og synlig tilstedeværelse. Der er intet så præventivt som uniformeret politi, men det kræver ressourcer til politi og domstole.
Nålestik nr. 4:
Tyveri skal have konsekvenser Konsekvenserne ved butikstyveri er i dag ikke tilstrækkeligt afskrækkende, og derfor skal der kigges nærmere på dem. Der er behov for at overveje mulighederne for straksbøder, et generelt højere bødeniveau og ikke mindst en trappemodel, der sikrer strengere straffe til organiseret kriminalitet og gentagelsestilfælde.Ca. hver fjerde butikstyv er allerede taget 10 eller flere gange. Det er voldsomt og alt for meget.
Nålestik nr. 5:
Købmændene skal hjælpes bedre gennem tyverierne I dag kompenseres købmændene langt fra tilstrækkeligt for deres tab ved tyverierne – ofte trods klare og entydige sager og sanktioner mod tyve, der fanges.
Derfor skal der oprettes en ”kriminalitetsfond”, via hvilken en del af bøderne udbetales direkte som godtgørelse til butikkerne, og der skal skabes mulighed for lønindeholdelse, når en butikstyv pålægges et erstatningskrav.
Claus Bøgelund Nielsen er vicedirektør hos De Samvirkende Købmænd, DSK.