Den progressive arveafgift, der fortsat spørger i dansk politik, rammer langt hårdere end umiddelbart forventet. Skulle forslaget ende som konkret politik, vil det være gift for dansk erhvevsliv, mener Carl Andersen, politisk konsulent ved Dansk Erhverv.
Et af de helt centrale rammevilkår for ejer- og familieejede virksomheder er bo- og gaveafgiften. I daglig tale arveafgiften eller generationsskifteskatten. Beskatningen af arv har længe været en politisk kastebold, hvor partierne til højre for midten ønsker arveafgiften reduceret, imens partierne til venstre for midten ønsker den forhøjet.
Især en ønsket forøget progression er blevet forslået hos både Frie Grønne, Alternativet, SF, Enhedslisten, Arbejdernes Erhvervsråd og senest endda Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Det er et massivt likviditetsdræn, som betydeligt forringer rammevilkårene overfor tilsvarende virksomheder i bl.a. Norge og Sverige.
Carl Andersen.
Det mest seriøse bud kom dog fra Socialdemokratiet i deres valgoplæg; ”Danmark er for lille til store forskelle” fra 2018, hvor de forslog en omlægning af arveafgiften, så værdier over 3 mio. kr. fremover skulle beskattes med 30 pct., mens bundfradraget til gengæld skulle hæves til 500.000 kr.
Et forslag, som fortsat er i live hvis, man spørger socialdemokratiets skatteminister Jeppe Bruus, selvom det ikke er regeringens politiske ståsted – for nuværende.
Provenueffekten blev i 2018 beregnet til 100 mio. kr. både før og efter tilbageløb. Det er det beløb, som nu er blevet kraftigt forhøjet, ifølge et nyt svar til Folketingets Skatteudvalg, som konkluderer, at omlægningen vil rammer 5-7 gange hårdere end først antaget.
Derudover er provenuet for første gang opdelt mellem private og erhverv, hvor det bliver klart, at 4 ud af 10 ekstra skattekroner skal komme fra erhvervslivet.
Yderligere skatter er gift for erhvervslivet
Som reglerne er nu, bliver der trukket mellem halvanden og to mia. kr. ud af danske virksomheder hvert eneste år i generationsskiftebeskatning. Det er penge, som ikke kan gå til investeringer i grøn omstilling, digitalisering, ny teknologi, opkvalificering af medarbejdere mv., men i stedet går til statskassen.
Hvis den foreslåede omlægning fra 2018 gennemføres i dag, vil regningen vokse med 2-300 mio. kr. yderligere. Det er et massivt likviditetsdræn, som betydeligt forringer rammevilkårene overfor tilsvarende virksomheder i bl.a. Norge og Sverige, da de slet ikke har nogen arveafgift.
Det, som driver den kraftige provenumæssige stigning, er primært tredoblingen af generationsskifteskatten fra 1. januar 2020. Det er især virksomhederne, der bliver ramt af det nye progressionsloft på 30 pct. for værdier over 3 mio. kr., da et forhøjet bundfradrag på 500.000 kr., kun ifølge Dansk Erhverv estimeres til 25-35 mio. kr. i skattelettelse.
Det er værd at bemærke, at der i det Socialdemokratiske forslag til omlægning af arveafgiften alene er tale om forhøjet boafgift. Gaveoverdragelser fortsætter som tidligere. Resultatet af dette bliver, at der kommer en skattemæssig forskelsbehandling mellem de virksomheder, som er i gang med et kontrolleret generationsskifte under gave-afgiftsloven, og de virksomheder som i utide generationsskiftes pga. dødsfald eller anden stor ulykke.
Sidstnævnte virksomheder skal nu beskattes markant hårdere end førstnævnte. Det er svært at se logikken i det scenarie, og forhåbentlig kommer vi heller ikke til det, da det vil være gift for dansk erhvervsliv at blive pålagt yderligere kapitalskatter – uanset hvilken form de måtte indtage.
Carl Andersen er politisk konsulent for familieejede virksomheder hos Dansk Erhverv.