I september 2022 satte statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, Hornbæk Hospital til salg. Nu er den solgt til COPI Group, der vil lave bygningen om til badehotel.
Ejendommen, der i dag huser Hornbæk Hospital, som netop er blevet solgt til COPI Group, blev opført i 1935 som Hornbæk Badehotel og lagde hus til Hornbækrevyen, der havde Stig Lommer som direktør. Siden midten af 1950erne har bygningen fungeret som hospital og i dag huser den Rigshospitalets Klinik for Rygmarvsskader, som forventer at flytte til nye fysiske rammer ved Glostrup Hospital til sommer.
Nu skal ejendomme transformeres og vende tilbage til sit oprindelige udgangspunkt, nemlig at være badehotel for gæster fra ind- og udland. Det fortæller Peter Julius Jensen, partner og investeringsdirektør i COPI:
”Vores vision er at bringe den ikoniske bygning tilbage til dens oprindelige udtryk og funktion som badehotel. Vi ønsker at skabe et badehotel, der kan fungere som frirum og pusterum for de lokale i området, samt turister fra ind- og udland. Projektet skal rumme et 5-stjernet badehotel med en aktiv og udadvendt stueplan med restaurant og spa-område,”
Han fortæller videre, at projektet realiseres i samarbejde med en kendt og veletableret hoteloperatør. Håber er, at hotellet skal bidrage til at binde Hornbæk by sammen med havnen og vandet samt skabe liv og aktivitet i området hele året rundt.
Undervejs i forløbet blev udbudsperioden forlænget fra den 15. november 2022 til den 31. januar 2023, da politikerne i Helsingør Kommunes By-, Plan- og Trafikudvalg i begyndelsen af oktober besluttede at arbejde videre med et nyt plangrundlag, hvor fokus rettes væk fra boliger og i stedet mod hoteldrift med en aktiv stueetage med publikumsorienterede funktioner.
”På trods af flere gode projekter fra de bydende teams, så er vi overbeviste om, at vi har valgt den helt rigtige køber til denne helt unikke ejendom. Vi håber, at COPI’s projekt i Hornbæk vil blive et attraktivt landmærke, som kan skabe stolthed og glæde, samt bidrage med nyt liv og aktivitet året rundt. Jeg glæder mig til at følge projektets realisering” siger Christina Jørgensen, adm. direktør i Freja Ejendomme.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

