Danmark har fået en ny bogføringslov med nye krav lige på trapperne. Uklar kommunikation om udskiftning af bogføringssystemet tegner et misvisende billede, som ifølge eksperter skaber unødig panik i mange danske virksomheder.
En ny bogføringslov er trådt i kraft i Danmark, og den indebærer, at virksomheder fremover skal registrere, behandle og opbevare bogføringsdata digitalt.
Reglerne gælder fra forskellige tidspunkter afhængig af virksomhedens regnskabsperiode, regnskabsklasse og valg af bogføringssystem. Nogle virksomheder skal allerede fra på mandag d. 1. juli i år efterleve den nye lovgivning.
Men spørger man Lone Hager, bogholder hos lampeproducenten David Superlight, har de nye lovændringer skabt en del forvirring i landets virksomheder.
“Jeg synes ærligt talt, at det var lidt som at finde vej i en jungle. Efter vi havde læst meget om reglerne, var vi stort set ikke blevet klogere, og vi fik indledningsvis at vide, at et nyt system, der opfylder de nye regler, ville koste os op mod 400.000 kroner. Det er rigtig mange penge for en virksomhed som os med 20 ansatte, så vi besluttede os for at se, om der kunne være en alternativ løsning,” siger hun.
David Superlight fandt en løsning ved at opbygge en compliance-pakke oven på deres eksisterende system. Dette gjorde det muligt for dem at digitalisere fakturaer og overholde de nye regler, hvilket sparede dem omkring 350.000 kroner.
Stor uklarhed
Selvom reglerne er forholdsvis simple, har kommercielle interesser i kombination med uklar og sidetung kommunikation imidlertid skabt en form for panikstemning i mange danske virksomheder. Sådan lyder udmeldingen fra Henrik Kruse, der er direktør i virksomheden Digisense, som er specialister i håndtering af virksomheders bogføringsprocesser og compliance til de nye krav i bogføringsloven.
“Siden årsskiftet har vi været i kontakt med mere end 100 virksomheder hver uge, og fælles for mange af dem er, at de føler sig vildledt. Mange tror fejlagtigt, at det allerede er fra 1. juli i år, at reglerne træder i kraft. Det er imidlertid ikke gældende for alle. Det afhænger af, hvornår regnskabsåret kører, og det er vigtigt at huske på, at ikke alle skal skifte. Faktisk vil mange kunne nøjes med en simpel og omkostningslav opgradering af deres nuværende system,” siger han.
Samtidig slår han fast, at virksomhederne ikke nødvendigvis behover skifte bogføringssystem for at imødekomme de nye regler.
“Det er forkert. Hvis man i panik kaster sig ud i en fejlagtig og unødvendig udskiftning af et bogføringssystem, risikerer man – ofte uden grund – at skulle skrotte etablerede og dyre it-systemer, at bøvle med kostbar nedetid samt medregne udgifter til oplæring af medarbejdere,” siger han.
Henning Boye Hansen, Chefkonsulent hos revisionsselskabet BDO, ser positivt på kravene om registrerede bogføringssystemer, men understreger vigtigheden af at kende til de forskellige muligheder. Han pointerer, at nogle virksomheder måske kun behøver få tilretninger for at kunne fortsætte med deres nuværende system.
“Mange virksomheder med ikke-registrerede systemer er stærkt udfordrede i øjeblikket. Fra én side hører de, at de er nødt til at overgå til et registreret system. Fra andre sider hører de, at de med få tilretninger nemt kan fortsætte med deres gamle system. Vi råder til, at de tænker sig godt om. Udfordringen med gamle systemer er i min optik ikke blot, om de kan tilrettes til at opfylde de nye krav, men lige så meget om IT-sikkerheden er tilstrækkelig, så de værner mod hackerangreb.”