Pr. 1. januar 2023 var der ifølge Danmarks Statistik 2.814.782 husstande herhjemme. Og det tal har været markant stigende i de senere år. Således er der de seneste 25 år – svarende til ca. en generation – kommet 17 procent flere husstande i Danmark, siger Dansk Industris boligøkonom, Bo Sandberg.
Det er ikke kun selve befolkningstilvæksten, men også ændrede familiemønstre, der har boostet antallet af husstande i Danmark. I tidsperioden fra 1998 til 2023 er single-husstandene også kommet til at fylde relativt mere, fra 36,8 procent af husstandene i 1998 til 39,9 procent af husstandene i 2023 – og udviklingen er tilmed accelereret i de seneste 3-5 år.
Alene siden 2018 er der kommet 99.800 flere singlehusstande. Noget af det, som populært sagt har øget andelen af husstande med kun én person, er ”de tre s´er”, flere studerende, flere seniorer og flere singler.
Hertil kommer en stigende udbredelse af par, der vælger at bo hver for sig – de såkaldte COLA´er, ”couples living apart”. Til gengæld ser skilsmisseantallet ud til at have stagneret.
For at sætte de 100.000 flere singlehusstande på fem år – og ca. 17.000 flere i løbet af 2022 – ind i en aktuel kontekst på boligmarkedet, så er efterspørgslen på ejerboliger det seneste år ganske vist faldet i takt med stigende renter og inflation. Men omvendt ligger boligudbuddet stadig lavt i en historisk kontekst – og der er en stigende efterspørgsel på lejeboliger. Hertil kommer altså så den underliggende demografiske trend i retning af flere singler.
I de senere år har boligudbuddet haft svært ved at følge med efterspørgslen. Og denne strukturelle udfordring bliver kun større af den samfundsmæssige tendens til flere singler. Læg dertil, at urbaniseringen er den dominerende megatrend og er kommet for at blive. Det har corona og hjemmearbejde ikke ændret fundamentalt ved.
Populært sagt findes der muligvis et tilstrækkeligt antal boliger i Kongeriget – de ligger bare de forkerte steder.
Eftersom både urbanisering og stigende procentandel af single-husstande ser ud til at være temmelig varige ændringer, får det ifølge DI også konsekvenser for politik-anbefalingerne.
I Københavns Kommune har der fx i en årrække været et krav om en gennemsnitsstørrelse for nyopførte boliger i flerfamiliehuse på 95 kvadratmeter. Det var givetvis et fornuftigt krav i sin tid, da udfordringen især var at få byens børnefamilier til at blive boende og for at kunne tiltrække solide skatteindtægter til kommunen. Men nu er der brug for, at pendulet svinger lidt mere tilbage i retning mod behovet for flere mindre boliger. Og det såkaldte 95 kvadratmeter-krav er da også blevet lempet til nu kun at gælde halvdelen af nybyggeriet, men spørgsmålet er om ikke det helt bør droppes?
Bo Sandberg er skatte- og boligøkonom ved Dansk Industri.