Den danske influencer, Alexander Husum, har været i strid modvind omkring sine reklamer for The Burger Concept. Nu dropper kæden samarbejdet med influenceren.
Der er klare regler for, hvad man må reklamere for – og hvilken målgruppe specifikke reklamer kan rettes mod.
Eksempelvis er det ifølge Forbrugerombudsmandens vejledning om “Markedsføring rettet mod børn og unge” er det ikke tilladt at markedsføre usunde fødevarer og drikkevarer, herunder fastfood, direkte til børn under 13 år – og det har nu fået konsekvenser for The Burger Concept og influenceren Alexander Husum, der har mere end 470.000 følgere på YouTube og 220.000 på Instagram, hvoraf en stor del er børn.
I sine annoncer siger Alexander Husum bl.a. “Det skal jo se sundt ud, så kan man bedre overtale mor og far til at få den her,” og det har givet skarp kritik fra bl.a. Forbrugerrådet Tænk, og Tænk klage over reklamen har nu fået medhold i Forum for Fødevarereklamer.
Det har fået The Burger Concept til at fjerne videoerne fra deres sociale medier, ligesom de opfordrer Husum til at gøre det samme. Dog slår burgerkæden i et i et høringssvar fast, at de langtfra er enige i afgørelsen fra Forum for Fødevarereklamer.
“Det savner enhver forretningsmæssig mening, at vi skulle markedsføre kampagner mod børn i denne aldersgruppe. Dette skyldes den simple årsag, at de i sagens natur ikke er købestærke.”