Danske BactiQuant er kommet flyvnede ud af starthullerne for 2025, hvor man har oplevet en mærkbar stigning i omsætningen. Dog er forventningerne til resten af året ikke på samme niveau.
Selvom BactiQuant har oplevet markant vækst i 2025, justerer selskabet nu sine forventninger til årets resultat. I et nyt estimat godkendt af bestyrelsen og direktionen oplyses det, at omsætningen for første halvår er steget med hele 36 procent sammenlignet med samme periode sidste år.
Alligevel nedjusteres forventningerne til årets samlede omsætning, som nu ventes at lande mellem 8 og 11 millioner kroner – tidligere var forventningen 10 til 14 millioner kroner. Det skyldes især usikkerhed omkring nye ordrer fra selskabets største kunde i pharmaindustrien, hvor timingen er svær at forudsige.
Selskabet fastholder dog et solidt cashflow og havde ved halvåret likvide midler på 7,8 millioner kroner. Ifølge ledelsen er der derfor tilstrækkelig likviditet frem til begyndelsen af 2026. Bestyrelsen planlægger en ny kapitalrejsning sidst på året for at sikre driften godt ind i 2026 og 2027.
EBITDA-prognosen justeres ligeledes og forventes nu at ligge mellem minus 9 og 12 millioner kroner.

