Den vestjyske køkkenproducent har tidligere på året også åbnet nye butikker i Slagelse, Thisted og Nakskov, og åbner nu også i Vejle.
At være tæt på forbrugerne kan være et vigtigt skridt mod at sikre stabile og trofaste kunder, der vender tilbage mere end én gang, når der skal købes nyt af dette eller hint.
Det har man skrevet sig bag øret hos køkkenproducenten, AUBO, der alene i 2024 nu har åbnet fire butikker landet over. Sidste skud på stammen er Vejle, og tidligere på året har de åb net butik i Slagelse, Thisted og Nakskov.
”AUBO-partnerne i de nye butikker er lokale og har derfor et godt kendskab til lokalområdet og dets beboere. Det betyder, at de ved, hvad der gør et køkken specielt i det enkelte område, samtidig med at de brænder for at levere en ekstraordinær service til de lokale indbyggere,” siger Torben Andersen, CEO hos AUBO.
Med åbningen af de fire nye butikker, er antallet af AUBO-forhandlere steget fra 22 til 26 i 2024.
Ifølge Torben Andersen giver det god mening at brede sig ud over landkortet, da designønsker og stil varierer fra landsdel til landsdel.
“Derfor ser vi et stort potentiale i at udvide i de områder, hvor der stadig er langt til den nærmeste AUBO-butik for at imødekomme vores kunders præferencer og behov i lokalområdet. De fire nye butikker afspejler byernes lokale karakter og repræsenterer alt, hvad AUBO står for med deres inspirerende og smukke udstillinger.”