Der er en skævvridning i gang rent uddannelsesmæssigt i Danmark. For mens mange unge søger mod erhvervsuddannelserne nogle steder i landet, er det et særsyn andre steder.
Uddannelserne har meget forskellig popularitet, alt efter hvor i landet man er. I Lemvig Kommune forventes 29 % af de unge at søge ind på en erhvervsuddannelse, mens kun 4 % ventes at gøre det samme i Gentofte.
Det fremgår af en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Ser man ud over landkortet, er der meget stor forskel på, hvor man søger mod erhvervsuddannelserne, og hvor man i højere grad søger ind på gymnasiet og universitet. I og omkring de største byer er andelen af unge, der satser på en fremtid som faglært markant lavere, end den f.eks. er i Nordjylland, Vestsjælland og Sønderjylland.
”Det er positivt for virksomhederne i dele af Jylland og på Fyn, at der er mange unge, der går den faglærte vej i de områder, men på landsplan er det et problem for den grønne omstilling, fremtidens velfærd og dansk økonomi, at der ikke er flere unge, der tager en erhvervsuddannelse,” siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Forventning om gymnasiet
I alt forventes omkring 17,6 % af dem, der afsluttede 9. klasse i 2021 at søge mod erhvervsuddannelserne. Dette tal har ligget på nogenlunde samme niveau de seneste fem år, men er markant lavere end i 1990’erne. I flere jyske kommuner er forventningen, at mere end hver fjerde vil være faglært otte år efter afgang fra grundskolen.
”Det er et problem, at mindre end hver femte unge forventes at tage en erhvervsuddannelse. Vi står med en stor udfordring med mangel på faglært arbejdskraft, og det bunder primært i, at få unge søger mod erhvervsuddannelserne,” siger Emilie Agner Damm.
Hun mener samtidig, at den lave interesse for erhvervsskolerne skal findes i samfundet om, at man som ung søger at uddanne sig i en anden retning end at blive faglært.
“Der er blandt mange unge, deres forældre og i resten af samfundet en udbredt holdning om, at gymnasiet er den naturlige fortsættelse af folkeskolen. Det er ærgerligt,” siger Emilie Agner Damm.