På trods af et svært marked og omsætningsnedgang er det lykkedes Euronics Danmark A/S, der er det administrative selskab bag kæderne EL-Salg, Lysmesteren og Photocare, at skabe overskud i det overståede regnskabsår.
Der har været udfordringer nok på hylderne i 2023, og det har man da også mærket hos Euronics, der er selskabet bag bl.a. Lyspunkt, Photocare og Lysmesteren.
For resultaten af 2023 blev et overskud på 3,5 mio. kr, til trods for at nettoomsætning er faldet med 20 procent. Fra 712 mio. kr. i 2022 til 567 mio. kr. i 2023.
“Det har været et svært marked i 2023, og derfor har vores fokus først og fremmest været på at optimere kerneforretningen for at sikre den fortsatte konkurrencekraft ude i butikkerne,” siger Henrik Overgaard Hansen, adm. direktør i Euronics Danmark.
Han fortæller samtidig, at den faldende omsætning har været en del af en bevidst strategi om at skabe en mere sund omsætning efter nogle travle år under coronapandemien.
“Og hvis vi skal være helt ærlige, så er det ikke al den omsætning, vi skabte i de travle coronaår, der har været lige sund for bundlinjen. Derfor har vi brugt opbremsningen i markedet til at sætte fokus på sund omsætning,” siger han.
Med den gennemførte turnaround står Euronics Danmark mere velkonsolideret og velforberedt på fortsatte hårde tider for detailhandelen, lyder det fra Henrik Overgaard Hansen.
“2024 bliver heller ikke noget let år for vores butikker. Derfor skal vi fortsat have fokus på optimeringer til gavn for virksomhedens aktionærer. Det handler først og fremmest om at sikre, at vi hver eneste dag kan skaffe de rigtige kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser til vores kunder. Euronics Danmark er jo ikke til for at optimere vores eget resultat – vi er til for at kunne skabe mest mulig værdi for vores kunder ude i butikkerne,” siger han.