Kunstig intelligens (AI) bliver stadigt mere udbredt, og teknologierne synes at forbedre sig med lynets hast. Det hjælper både medarbejdere og virksomheder, men i de nye teknologier ligger også en række risici, som man bør kende ude på arbejdspladserne, mener cybersikkerhedsekspert, Helge Djernes.
Kunstig intelligens er blevet bredt tilgængelig og mulighedere er uendelige.
Vidensarbejdere virker som de store vindere, men i praktisks vinder alle; alt arbejde, hvad enten det udføres af håndværkere, journalister, økonomer, socialmedarbejdere eller kiruger, indebærer arbejdsgange, hvor situations- og informationsanalyser indgår.
Her er kunstig intelligens en produktivitetsaccelerator, også for situationsanalyser, blot sanseparametre kan omsættes digitalt, hvilket de konstante forbedringer i kvaliteten af audio-, billed-, og andre sansegenkendelser gør stadigt bedre.
Vigtigt er det dog at forstå, at kunstig intelligens sjældent helt kan substituere den menneskelige kontakt uden at distancere bruger eller kunde. Vi har alle haft supportoplevelser med maskiner, hvor vi har tænkt at vi spildte tiden.
Risici for virksomheder ved AI
- Renommé: Kunstig intelligens kan indeholde forvrægninger, som skyldes træningsdata. Dette kan føre til dårlige kundeoplevelser og risiko for afledte skår i renomméet og sagsanlæg i lande, hvor dette er kutyme. Dette bias bør afdækkes så omfanget bliver konstateret.
- Brugsforventninger: Alle modeller, også kunstig intelligens, har begrænsninger og muligheder, som ikke nødvendigvis er åbenlyse. Dette medfører risiko for urealistiske forventninger eller brugeres eller kunders bevidste prompt-manipulation for at udlede fortrolige data – eller indgå forpligtende aftaler. Det er her afgørende at indhente og gøre sig erfaringer om teknologiens anvendelser og begrænsninger.
- Datasikkerhed: Brug af kunstig intelligens indebærer ofte behandling af store mængder data, hvoraf nogle kan være personfølsomme eller fortrolige. Risiko ved datalæk heraf er åbenlyse, da ansvar ved brug af kunstig intelligens kan fraskrives. Det er vigtigt at have robuste datasikkerheds-foranstaltninger for at overholde relevant lovgivning.
- Kvalitetskontrol: Kunstig intelligens kan godt gå i hegnet med stor selvsikkerhed, hvor output er misvisende eller ikke formålstjenligt. Uden opsyn eller kvalitetskontrol, kan kunder og brugere få en dårlig oplevelse, hvilket øger risiko for dobbeltarbejde for medarbejderne som skal udrede tråde, der er blevet sammenfiltret af den kunstige intelligens.
- Leverandører: Mange virksomheder har ikke deres egen kunstige intelligens-installation, som er forholdsmæssig dyr at bygge og veldigeholde. Derfor bruges en ekstern leverandør, som introducerer de klassiske leverandørrisici – da modellens konfiguration og datagrundlag ikke er under fuld kontrol.
- Etik: Brug af kunstig intelligens rejser spørgsmål omkring ansvarsplacering og gennemsigtighed. Bruges kunstig intelligens i udadvendte arbejdsgange, skal det overvejes, hvad kunder og brugere kan risikere at se og opleve.
- Økonomi: Brug af kunstig intelligens som fast del af arbejdsgange vil ikke være gratis. Jo mere skræddersyet løsningen er, jo højere prisen. Økonomien og timingen bør gennemtænkes inden skibet sættes i søen, da fordelene er mulige og udgifterne sikre.
Alle risici er til for at blive håndteret og mulighederne ved kunstig intelligens lader sig ikke fornægte. Så det grundlæggende råd er at sætte sig godt ind i den valgte model og gradvist fase modellens brug ind i egne arbejdsgangene og justere brugen ved løbende feedback fra egne eksperter og stille men sikkert udvides.
Som nævnt i indledningen kan kunstig intelligens ikke helt substituere den menneskelige kontakt uden at bruger eller kunde distanceres. Men den er en stor produktivitetsaccelerator i samklang med medarbejdere. Spørgsmålet bliver hvor meget og hvornår.
Helge Skov Djernes er informationssikkerhedsekspert i sikkerhedsfirmaet Djernes & Diernaes.