For at øge energieffektiviteten på hovedkontoret og i fem datacentre har den danske techgigant team.blue investeret et stort millionbeløb i ny teknologi. Samtidig opfordres medarbejderne til at tage mere ansvar.
Med hosting af mere end 250.000 kunders it-løsninger, hovedsæde i Skanderborg på 4.000 kvadratmeter og yderligere et kontor i København, er energiforbruget hos den danske it-virksomhed team.blue enormt. Som konsekvens har virksomheden, der i dag har mere end 190 ansatte i Danmark, investeret et stort millionbeløb i ny teknologi, og med en række nye tiltag skal det samlede energiforbrug nedbringes markant.
“Vi ønsker at have så lille en påvirkning som muligt på miljøet, og derfor tog vi for en del år siden springet og skiftede til grøn strøm fra dansk vindkraft og nordisk vandkraft. Det er imidlertid ikke nok, hvis vi for alvor skal nedbringe vores samlede energiforbrug, og derfor fortsætter vi med at investere massivt i grønnere og mere miljøskånsomme løsninger,” siger Ole P. Jensen, der er CTO for team.blue Denmark.
Han fortæller videre, at det er tre tiltag i virksomhedens datacentre, der har sat gang i udviklingen. Man har proaktivt skiftet hardware til nye og mere energieffektive modeller, så der kan drives mere med mindre.
Samtidig har de konsolideret så meget af netværksinfrastrukturen, som de overhovedet kan med det formål at have så få netværksenheder som muligt. Endeligt har team-blue udskiftet de storage-systemer, de brugte til primær produktion – altså livedata – til NVME/SSD, da disse teknologier er meget mere energieffektive.
Tænk, som I gør derhjemme
Ambitionerne om reduceret energiforbrug har indflydelse på mere end bare datacentrene, og virksomhedens to kontorer i Skanderborg og København skal derfor også spare på energien. For at optimere indsatsen er der blevet sat endnu flere sensorer/integrationer op, så lyset automatisk slukker, når medarbejderne går hjem, og meget it-udstyr slukkes efter endt arbejdsdag.
Ifølge Ole P. Jensen har ledelsen opfordret medarbejderne til at tage endnu mere ansvar.
“Hvis vi skal i mål med vores energisparre-mission, er det afgørende, at alle medarbejdere spiller med. Det gælder uanset, hvor de sidder i organisationen. Derfor har vi opfordret vores ansatte til at tænke og handle, fornuftigt, som de gør derhjemme. Det kan for eksempelvis være at slukke lyset, hvis man forlader et rum uden sensor, åbne vinduet, i stedet for at tænde for aircondition eller at slukke computerens skærme, når man går i møde eller til frokost,” siger Ole P. Jensen.
Han mener samtidig, at hans egen generation af medarbejdere har en naturlig forventning om, at vi gør de her tiltag.
“Det er ikke noget vi fejrer eller fremhæver specielt meget. Det er bare sund fornuft. Så der har ikke været en negativ reaktion på de tiltag vi tager. Men det havde der nok været, hvis vi ikke gjorde noget.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

