Elbilmessen eCarExpo i Bella Center satte publikumsrekord sidste år. En stor del er dedikeret til eComExpo – en ny messe om fossilfri løsninger til transportbranchen.
eComExpo er en dansk messe om fossilfri løsninger til transportbranchen, hvor man bl.a. kan se, prøvekøre og blive klogere på eldrevne kommercielle køretøjer til let og tung transport, og messen løber af stablen i samarbejde med FDM, Region Hovedstadens Copenhagen Electric, Dansk e-Mobilitet, De Danske Bilimportører, godEnergi og Dansk Industri.
Til oktober vender messen tilbage på hele 20.000 kvadratmeter i Bella Center.
”Vi har store forventninger til årets eCarExpo. Antallet af nye elbiler på det danske marked eksploderer med over 70 nye modeller og modelvarianter i år, og publikum kan glæde sig til at se og prøvekøre størstedelen af dem på messen,” siger Camilla Messer Thomsen, landechef for eCarExpo Danmark.
Efter sidste års succes med mere end 12.000 besøgende og 2.000 prøveture har mange udstillere allerede meldt deres ankomst igen. Der bliver tale om gensidig gensynsglæde, for i sidste års publikumsundersøgelse angav hele 88 %, at de besøger eCarExpo igen i år.
”Den grønne omstilling af transportsektoren accelererer kraftigt nu. Sidste forår afviklede vi eComExpo med succes i Stockholm, og nu bringer vi konceptet til Danmark. eComExpo sætter fokus på, hvordan transportsektoren kan blive fossilfri med el, brint og biobrændstoffer. Det indbefatter alle former for køretøjer – lige fra elladcykler over elvarebiler til busser og lastbiler på el – men også transport med tog, skib og fly af såvel passagerer som gods,” forklarer Gunnar Dackevall, direktør for eCarExpo.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

