MarketConnect har nu til morgen lanceret første afsnit af en ny podcast, SelskabsDialogen, som sætter fokus på hverdagen hos landets tusindevis af små og mellemstore virksomheder de såkaldte SMV’ere. Vært på podcasten er MarketConnects redaktør Klaus Thodsen.
“Med SelskabsDialogen tager MarketConnect et kig indenfor i SMV’ernes udfordringer og problemstillinger, og sammen med aktører fra forskellige brancher og selskaber ser vi nærmere på de emner, der optager selskaberne netop nu,” fortæller Klaus Thodsen.
Allerede nu er det muligt at lytte til første afsnit af SelskabsDialogen, hvor gæsten er Freja Brandhøj, der er politisk direktør ved Danmarks Restauranter og Caféer (DRC). I podcasten rulles hele problematikken omkring mangel på arbejdskraft op samtidig med der sættes fokus på de regler, som forhindrer, at danske restauranter, hoteller og cafeer kan besætte de tusindevis af ledige stillinger med udenlandsk arbejdskraft.
Ramme ind i kernen
“Det er netop et emne, som rammer lige ind i kernen af mange SMV’ernes udfordringer, hvor komplicerede rammevilkår forhindrer, at de kan indhente efterslæbet efter coronaen og en svær situation med høj inflation, råvaremangel og stigende energipriser,” siger Klaus Thodsen.
Han peger på, at de kommende afsnit af SelskabsDialogen vil sætte fokus på en række relevante emner – blandt andet den grønne omstilling, der kræver store investeringer og stadigt mere specialiserede teknologiske løsninger.
“Alt meget for erhvervsjournalistik handler om top 25 virksomhederne og deres problemstillinger. Der er generelt alt for lidt fokus på SMV’erne, og i sagens natur slås den lokale optiker eller produktionsvirksomhed med nogle andre udfordringer, end de store globale koncerner gør. SelskabsDialogen er sat i verden for at tale de mindre og mellemstore virksomheders sag,” siger Klaus Thodsen.
Konceptet er ganske simpelt
I hvert afsnit inviterer Klaus Thodsen én gæst i studiet for at dykke ned i ét emne. SelskabsDialogen tager et kig om bag den umiddelbare nyhed og dykker ned i, hvad SMVerne gør med de udfordringer, problemer og nye strømninger, de står over for i forhold til alt fra eksempelvis restaurationsbranchen, til fire-dages-ugen og fra cyberkriminalitet til materialemangel.
“Vi hører alt for ofte kun det overfladiske i historierne. Vi hører om manglen på arbejdskraft i restaurationsbranchen, men alt for sjældent om de bagvedliggende og lovgivningsmæssige udfordringer, der ligger til grund for problemet. På samme måde hører vi, at hackerne kommer, men alt for lidt om, hvad et vellykket hackerangreb faktisk kan have af konsekvenser for virksomheden, kunderne og for hele samfundet,” siger Klaus Thodsen.
SelskabsDialogen vil udkomme månedligt med et nyt emne og en ny gæst i hvert afsnit. Hvert afsnit vil vare ca. 20 minutter, podcasten henvender sig især til ledere, mellemledere og alle andre, der er interesserede i SMV’erne og deres udfordringer.
Lyt med på MarketConnect og på Apple Podcast eller Spotify
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk