Den danske skattelovgivning er unødigt indviklet og bekostelig. Det gælder ikke mindst loven om arveafgift, der er unfair og kompliceret.
Danmark har et meget kompliceret og indviklet skattesystem. Arveafgiften er bestemt ingen undtagelse. Det står klart, efter at Venstres Kim Valentin har bedt skatteministeren oplyse de administrative omkostninger til administration af bo- og gaveafgiften, samt hvor mange årsværk der bruges herpå.
Der kan ikke gives et fyldestgørende svar på spørgsmålet, da arbejdet med bo- og gaveafgiften ikke administreres særskilt, men som en del af det generelle arbejde. Dog estimerer ministeriet, at der alene i Skattestyrelsen bruges knap 70 årsværk svarede til ca. 55 mio. kr. på forvaltning af arveafgiften.
Gældsstyrelsen har ikke kunnet lave et estimat, og ministeren har ikke forholdt sig til skifteretternes arbejde samt de private omkostninger, der er forbundet med afgiften. Ifølge Finansloven bruges der årligt ca. 160 mio. kr. på skiftesager his Danmarks Domstole. En ukendt andel heraf kan henvises til bo- og gaveafgiftssager. De to arbejdsgrupper, som skal se på at forbedrede mulighederne for generationsskifte af virksomhed koster 200.000 kr. stykket. Hvoraf den første rapport var ubrugelig for erhvervslivet.
Der er grund til at antage, at arbejdsbyrden er blevet større de senere år, efter at man i 2015 droppede retskravet på skematisk værdiansættelse af virksomheder og muliggjorde skøn. Det er langt mere ressourcekrævende at lave individuelle skønsvurderinger, end at beregne en objektiv sammenlignelig værdi ved nogle cirkulærer. Da 40 pct. af indtægterne fra gaveafgiften kan henvises til erhvervslivet, må det fylde en del.
Der foretages i gennemsnit 400 generationsskifte af erhvervsvirksomheder årligt, hvoraf der skal betales bo- og gaveafgift. Antallet svinger dog meget fra år til år. Hertil skal lægges tusindvis af private gavesager- og bossager.
Hvis der er mange administrative omkostninger hos det offentlige, er der det typisk også hos det private. Familieejede virksomheder, der skal forberede sig på et generationsskifte, har store administrative udfordringer ved f.eks. korrekt værdiansættelse, samt med at rejse den nødvendige kapital til et generationsskifte. Det er tidligere gjort klart, at den 30-årige henstandsordning, som er blevet indført, ikke er attraktiv, da den ikke benyttes af nogen som helst.
Der er brug for at et nyt Folketing ser på arveafgiften og får den gjort mere fair og simpel. Dansk Erhverv ønsker konkret at genindføre retskravet på skematisk værdiansættelse samt modernisere pengetanksreglen så færre virksomheder rammes af et urimeligt stempel som ”passiv pengetank”.
Carl Andersen er politisk konsulent for familieejede virksomheder ved Dansk Erhverv.