EU-kommisionen kan i den snarlige fremtid vedtage et forbud mod gummigranulat i kunstgræsbaner. Det vil ramme producenter, hos danske Re-Match undrer man sig over forslaget, men er klar, når det kommer.
Når gummigranulat er en stor del af ens forretning, kommer et forbud fra EU meget lidt belejligt.
Det skriver Plastforum.
Det har man måtte sande hos danske Re-Match, der genanvende udtjente kunstgræsbaner, og som anvender en stor mængde gummigranulat, der er en integreret del af underlaget i banerne. Granulatet kommer fra gamle bildæk, der genanvendes til underlag på de mange kunstgræsbaner, der anlægges over hele Europa.
Derfor er det også med stor undren, at man venter på, hvorvidt EU-kommisionen vil vedtage et forbud mod brugen af dette granulat.
”Hvis ikke man kan genanvende brugte bildæk, skal de gå op i røg. Det bliver alligevel til en hel del bildæk, som ikke kan gøre bedre nytte end at ende som affald,” siger salgsdirektør hos Re-Match, Jens Christian Henneberg, til Plastforum.
Han og Re-Match ser det som et miljømæssigt tilbageskridt, at man i stedet for at lade kunstgrænsproducenterne genanvende gamle bildæk til et brugbart formål, nu vil sætte ind med et forbud.

