En rekordlav andel af sidste års studenter er startet på en uddannelse. Imens tørster detailhandlen efter mere uddannet arbejdskraft. Det sætter detailhandlen under stort pres.
“Det er til at blive desperat af at se på. Studentereksamen kvalificerer til videreuddannelse, og når vi rammer sølle 13 procent, der læser videre, så er udviklingen kørt af sporet. Der er behov for en akut indsats på flere områder for at sikre nok erhvervsuddannet arbejdskraft,” siger XL-BYGs HR- og kommunikationschef, Liselotte Christensen.
Hun ser med bange anelser på tallen for optagede på de videregående uddannelser. Aldrig før er så lille en del af årets studenter startet på en uddannelse efter studentereksamen, og kun 13 % af studenterne på alle gymnasiale uddannelser læste i 2021 videre direkte efter sommerferien, hvilket er en halvering på otte år.
“Vores erfaring er desværre, at en meget stor del af de unge studenter lider af den vrangopfattelse, at de uddanner sig i en karrieremæssig blindgyde, hvis de tager en erhvervsuddannelse, men det er helt forkert. En erhvervsuddannelse er et godt udgangspunkt for både videre karriere og mere uddannelse på for eksempel akademi- eller HD-niveau. Det er de bare aldrig blevet informeret om før, og det er en akut mangel,” siger Liselotte Christensen.
Noget at falde tilbage på
Der vil være flere fordele ved at søge ind på en erhvervsuddannelse for de erhvervsinteresserede studenter, der ikke er parat til at læse videre. Det forklarer lektor Ida Juul, der forsker i erhvervsuddannelser på Aarhus Universitet.
“Man bliver ofte en dygtigere arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør af at have taget en håndværksmæssig uddannelse først. Den læringsmæssige udfordring og den enkeltes udvikling er lige så stor på erhvervsuddannelsen som på gymnasiet, det foregår bare ikke primært på det boglige niveau. På erhvervsuddannelsen bliver man i stedet udfordret af faktorer som høje praktiske krav til løsningen, kunderelationer og arbejdsfællesskabet,” siger Ida Juul.
Hun understreger, at der er gode kampagner i gang for erhvervsuddannelserne, men hun savner et større fokus på de muligheder, erhvervsuddannelserne giver:
“Du kan ikke falde tilbage på en gymnasial uddannelse. Det kan du på en erhvervsuddannelse. Den giver nogle reelle kompetencer, man kan få arbejde på, læse videre ud fra og sågar skabe egen virksomhed på grundlag af. Alligevel er gymnasiet blevet den kulturelle norm. Det er altså skævt. Der mangler fokus på, hvad det er for muligheder og potentialer, en erhvervsuddannelse åbner op for,” siger Ida Juul.
Hos Liselotte Christensen og XL Byg hæfter man sig ved, at der blandt kædens egne elever er en meget høj procentdel, der ender med at blive tilbudt en fastansættelse, faktisk hele 60 %. Samtidig kan man i branchen generelt set se en meget lav arbejdsløshedsprocent. Og selvom mange unge søger en anden vej i uddannelsessystemet, bl.a. med et håb om at sikre sig en god løn efter endt uddannelse, mener Liselotte Christensen ikke, at lønnen bør være noget problem for at vælge at søge en elevplads inden for handel.
“Lønnen indenfor handelsområdet ligger på linje med mange andre uddannelser, så det bør ikke være lønniveauet, der får unge mennesker til at vælge erhvervsuddannelserne fra.”