Den politiske aftale om at udbygge den danske infrastruktur for 100 milliarder kroner frem mod 2035 kan give et stort boost til uddannelsen af flere faglærte i Danmark, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det mødes med skepsis hos Dansk Infrastruktur.
Infrastrukturplanen kan hjælpe med at få uddannet 2.000 lærlinge viser ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet for BAT-kartellet.
Ifølge analysen er der i alt potentiale til 4.650 lærlingeårsværk i bygge- og anlægsbranchen i Infrastrukturaftalen, svarende til cirka 2.000 nyuddannede faglærte. I den politiske aftale er der også indført lærlingeklausuler, der forpligter virksomhederne til at ansætte og uddanne lærlinge i byggeriet.
”Det er ganske enkelt sund fornuft for alle at lade virksomhederne tage et større ansvar for at uddanne deres fremtidige arbejdskraft. Danmark og de danske virksomheder får brug for tusindvis af nye faglærte til de kommende års bygge- og anlægsprojekter, og derfor giver det mening at stille konkrete krav til erhvervslivet om at tage del i dette uddannelsesansvar,” siger Claus von Elling, formand for BAT kartellet.
Der skal naturligvis være dokumentation, men det skal være proportionalt, og dette forslag ser umiddelbart ud til at skyde forbi.
Torben Liborius, chef for Dansk Infrastruktur.
Lærlinge vil mangle byggeerfaring
De positive udmeldinger fra Claus von Elling bliver dog mødt med skepsis fra branchesammenslutningen, Dansk Infrastruktur, der hører under Dansk Industri.
“Umiddelbart synes jeg, at antallet af lærlinge, som AE har regnet sig frem til som følge af infrastrukturplanen, lyder som meget højt sat. Vi har endnu ikke set lærlinge-undersøgelsen, men umiddelbart lyder det meget højt,” siger Torben Liborius, chef for Dansk Infrastruktur.
Han mener, at branchen er med på tanken om at skabe flere lærlingepladser, og i det hele taget få mere arbejdskraft til de mange virksomheder, der i dag er hårdt ramt af manglen på hænder.
“Der er brug for tiltag, der kan skaffe mere arbejdskraft, og vi indgår gerne i dialog om, hvordan vi skaber bedst mulig kvalitet i uddannelserne, og også hvordan vi får flere lærlinge ud på arbejdspladserne,” siger han, men slår samtidig fast, at man ikke kan sammenligne infrastrukturprojekter med almindelige projekter inden for byggeriet.
“På disse infrastrukturprojekter får man ikke byggelærlinge på samme måde, som på almindelige byggeprojekter. Det er andre opgaver, og har man i været i lære på et sådan infrastrukturprojekt, kan man ikke overføre det 1:1 til andre arbejdspladser i byggeriet.”
Han ser andre og mere velegnede muligheder for at få flere lærlinge ind i byggebranchen.
“Det er vigtigt for os, at uddannelserne har kvalitet, og vi er altid åbne for at indgå drøftelser om, hvordan vi sikrer den bedste kvalitet i de danske uddannelser. Vi tror på, at vi gør det ved at indgå i partnerskaber om uddannelse af fremtidens arbejdskraft, frem for at gennemtvinge lærlingekrav i branchen generelt,” siger Torben Liborius.
Ude af proportioner
Hos BAT-kartellet foreslår man udover lærlingekravet, at virksomhederne, inden de får opgaven, skal dokumentere, hvilket antal lærlinge, der anvendes inden for hvilket fag, hvordan oplæringen af lærlingene struktureres, og hvordan eventuelle rekrutteringsudfordringer håndteres.
Virksomhederne skal også dokumentere kendskab til og samarbejde med erhvervsskolesystemet og udarbejde en lærlingeplan, der beskriver, hvordan lærlingeklausulen opfyldes.
”Vi ved desværre, at der er store offentlige bygge- og anlægsprojekter, hvor deri dag stort set ikke går en eneste byggelærling. Derfor skal vi som samfund have klare klausuler, som sikrer, at virksomhederne ikke kan omgå deres uddannelsesansvar,” siger Claus von Elling.
Men tilbage hos Dansk Infrastruktur er Torben Liborius igen skeptisk over for tiltaget, som man mener, kan ende med at give virksomhederne en unødvendig bureaukratisk byrde.
“Det lyder meget omstændigt, og jeg frygter, at det også vil blive meget bureaukratisk. Jeg tænker, at man har sat kravene sådan, fordi man godt ved, at udbudsloven kun giver mulighed for at stille krav om oplæring, og ikke om lærlinge,” siger han og fortsætter.
“Når man skal dokumentere så meget, så kan det være fordi, man ønsker at opfylde oplæringskravet, og få det oversat til lærlinge. Der skal naturligvis være dokumentation, men det skal være proportionalt, og dette forslag ser umiddelbart ud til at skyde forbi.”