Fagbevægelsens Hovedorganisation mener, at danskere på mellem 45 og 60 år til, som har været på arbejdsmarkedet i en længere årrække, skal kunne efteruddanne sig med 110 procent af højeste dagpengesats. Hos CEPOS ryster man på hovedet af forslaget.
Vælger man at efteruddanne sig efter mange år på arbejdsmarkedet, så bør det ske på et forsørgelsesgrundlag svarende til 110 procent af højeste dagpengesats, mener man hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der dermed håber, at kunne give flere danskere end i dag får et sundt og godt arbejdsliv.
”Det her forslag skal være med til at sikre, at færre lønmodtagere bliver nedslidt i det job de har, og at medarbejderne har de kompetencer, der efterspørges på et konstant omskifteligt arbejdsmarked,” sagde Lizette Risgaard, formand for FH i forbindelse med Lønmodtagernes Topmøde 2022.
Ifølge FHs selv lyder et forsigtigt skøn, at cirka ½ – 1 procent af arbejdsstyrken i aldersgruppen 45-60 år vil benytte sig af retten til det såkaldte sporskifte årligt. Det vil med en hurtig hovedregning betyde, at mellem 5000 og 10.000 danskere potentielt hvert år vil vælge denne mulighed.
Men forslaget følges ikke op af en egentlig plan for finansieringen, og det vækker dyb undren hos den borgerlige tænketank, CEPOS.
“Det betyder 5000 til 10.000 mennesker mindre i arbejdsstyrken i en tid, hvor store dele af erhvervslivet skriger på arbejdskraft, og formentlig vil gøre det i de kommende år også,” siger cheføkonom i CEPOS, Mads Lundby Hansen.
Manglende finansiering
FH kommer ikke selv med nogle konkrete tal på, hvad forslaget vil komme til at koste samfundet, men håber og regner med, at udgifterne til uddannelserne vil kunne tjene sig ind igen ved at få folk tilbage i arbejde og væk fra en eventuel overførselsindkomst.
“Jeg må nok sige, at det forekommer mig nærmest grotesk, at en organisation som FH kommer ud med et sådan forslag, uden at komme med nogle konkrete tanker omkring hvad eller hvem, der skal betale. Det synes jeg faktisk er uhørt,” siger cheføkonom i CEPOS, Mads Lundby Hansen.
Samtidig mener han, at det er fuldt ud forståeligt, at mange danskere, efter et langt liv på arbejdsmarkedet med fysiske krævende jobs, gerne vil vælge en ny retning i arbejdslivet.
“Selvfølgelig er der mange, der ikke kan klare et fysisk krævende job i et helt arbejdsliv. Det er fuldt forståeligt. Men der er jo intet, der hindrer disse mennesker i at søge andre græsgange undervejs i karrieren. Har man en lang karriere bag sig som håndværker, kan man jo bruges sine kompetencer mange steder,” siger Mads Lundby Hansen, der samtidig nævner, at seniorerne på det danske arbejdsmarkedet klarer sig godt, har lav arbejdsløshed, og i det hele taget er gode til finde de rigtige løsninger for deres arbejdsliv uden offentlige støtteordninger.