Der skal indføres en ret til rettidigt sporskifte for lønmodtagere mellem f.eks 45 og 60 år til, som har været på arbejdsmarkedet i en længere årrække. Og det være på en væsentlig højere ydelse end SUen, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Retten til at skifte retning midt i karrieren bør indebærer en betalt uddannelse efter eget valg, såfremt at uddannelsen der efterspørges af lokale eller nationale erhvervsliv. Og vælger man at efteruddanne sig efter mange år på arbejdsmarkedet, så bør det ske på et forsørgelsesgrundlag svarende til 110 procent af højeste dagpengesats.
”Det her forslag skal være med til at sikre, at færre lønmodtagere bliver nedslidt i det job de har, og at medarbejderne har de kompetencer, der efterspørges på et konstant omskifteligt arbejdsmarked. Herved er vi også med til at sørge for, at flere end i dag får et godt og sundt arbejdsliv,” siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i forbindelse med Lønmodtagernes Topmøde 2022.
Ifølge FHs selv lyder et forsigtigt skøn, at cirka ½ – 1 procent af arbejdsstyrken i aldersgruppen 45-60 år vil benytte sig af retten til sporskifte årligt. Og da arbejdsstyrken i dag består af godt og vel en million mennesker i aldersgruppen 45-60 år, hvoraf hver femte ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, svarer det til mellem 5.000-10.000 personer, der årligt vil tage imod tilbuddet om efteruddannelse.
FH kommer ikke selv med nogle konkrete tal på, hvad forslaget vil komme til at koste samfundet, men håber, at udgifterne til uddannelserne vil kunne tjene sig ind igen ved at få folk tilbage i arbejde og væk fra en eventuel overførselsindkomst.
Færre lader sig efteruddanne
Som følge af den grønne omstilling, forventes det, at en række erhverv og jobfunktioner vil blive langt mindre efterspurgte, og at disse medarbejdere derfor må søge nye græsgange. Desværre viser en ny undersøgelse, at færre lønmodtagere efter-/videreuddanner sig end tidligere. Brugen af offentlig voksen- og efteruddannelse er ifølge Danmarks Statistik faldet med ca. 30 pct. fra 2014/2015 til 2019/2020. Dog ligger niveauet i dag højere end det gjorde tilbage i midten af 00’erne.
“Det vil også være godt for virksomhederne og samfundet, som kan få den kvalificerede arbejdskraft, der er hårdt brug for. Hvis forslaget gennemføres, vil det også medføre, at flere kan blive længere på arbejdsmarkedet, hvilket vi har brug for,” siger Lizette Risgaard.
At færre og færre danskere har ladet sig efteruddanne gennem de seneste år, mener FH hænger sammen med de forringede vilkår for voksen- og efteruddannelse, man har fået fra politisk side. Samtidig mener man, at den høje beskæftigelse fra 2015 til 2019 spiller en væsentlig rolle.
Med en stigende levetid og pensionsalder, mener man hos FH, at det flere lønmodtagere skal have mulighed for at efteruddanne sig hele arbejdslivet igennem, hvor kun 2,5 % af danskere over 45 år lader sig efteruddanne. Håbet for FH er, at forslaget om den forhøjede ydelse vil få flere til at tage en efteruddannelse.
”Vi kan og skal altså ikke ’bare’ arbejde, til vi er i 70’erne uden at få opdateret det, vi kan eller lære noget nyt. Derudover er der også personer, som er fysisk eller psykisk nedslidte i de job de har, inden de fylder 60 år, at de har brug for at skifte spor til noget helt andet,” Lizette Risgaard.
Ifølge FH skal forslaget ses i sammenhæng med organisationens forslag til Lønmodtagernes Topmøde 2022 om en skattereform og en økonomisk plan frem mod 2030, hvor der afsættes i alt 5 mia. kr. 2. generationsreformer som f.eks. dette forslag.