Danskerne bliver stadigt mere inaktive. Siden coronaen ramte os, er vores motionsvaner blevet stadigt dårligere, og flere danskere end før epidemien har en inaktiv hverdag uden motion. Deri ligger kimen til et fremtidigt sundhedsproblem, mener SMVdanmark.
“Der er klar evidens for, at motion og en aktiv livsstil kan være med til at forebygge sygefravær, og på længere sigt ved vi jo, at det er vigtigt for at forebygge bl.a. livsstilssygdomme som diabetes, der hvert år koster samfundet rigtig mange penge. Men det hjælper også på de skavanker, mange får med alderen, såsom dårlig ryg og dårlige knæ,” siger chefkonsulent i brancheorganisationen SMVdanmark, Kasper Munk Rasmussen.
Det, regeringen har været på banen med indtil nu til sundhedsforhandlingerne, har været meget skuffende.
Kasper Munk Rasmussen.
I 2021 levede 58 pct. af danskerne ikke op til WHO’s anbefalinger om ugentlig fysisk aktivitet, mens det i 2017 “kun” var 29 pct. Det viser en stor sundhedsundersøgelse, hvor 180.000 danskere deltog. Inaktivitet er defineret ud fra sundhedsmyndighedernes anbefalinger omkring, hvor meget man som voksen bør røre sig og motionere i løbet af ugen – og her ligger anbefalingen på 150 minutter.
Rammer de dårligst stillede
Som lovgivningen er på området i dag, må man som virksomhed gerne indrette fitnesslokaler på arbejdspladsen til sine medarbejdere og gratis lade dem benytte sig af faciliteterne. Giver man derimod sine medarbejdere et medlemskab af en fitnesskæde, bliver medarbejderne beskattet af medlemsskabets værdi.
“Det er de færreste virksomheder, der har både økonomi og plads til et fitnesslokale på arbejdspladsen. Langt de fleste virksomheder har slet ikke denne mulighed, men vil gerne gøre noget for deres medarbejdere, og derfor er det ærgerligt, at et medlemskab af et fitnesscenter medfører en ekstra skat til medarbejderne,” siger Kasper Munk Rasmussen, og fortæller, at man i Danmark kan man højst give sine ansatte skattefri personalegoder for 1.200 årligt, mens man i Sverige kan give et fitnessmedlemskab til medarbejderne for op til 3.500 kr. uden, at medarbejdernes bliver beskattet af det.
Han mener, at man som samfund bør gøre mere for at understøtte sundheden hos danskerne, hvoraf mange har et meget stillesiddende arbejde, og derfor ikke får meget motion i løbet af arbejdsdagen. Samtidig mener han, at den skat, der følger med et arbejdsgiverbetalt fitnessabonnement, kan være en unødig begrænsning for familier, der i forvejen sidder stramt i det.
“Vi ved, at de dårligst stillede i forvejen er dem, der får flest livsstilssygdomme, og det er vigtigt, at økonomien ikke står i vejen for at blive fysisk aktiv. Samtidig ved vi, at ældrebyrden kun bliver større. de kommende år, og at mange af de ældre i fremtiden vil lide at netop de dårligdomme, som fast motion vil være med til at forebygge.”
Skuffende politiske initiativer
Skønt emner som folkesundhed og nedbringelse af sundhedsomkostninger for det offentlige normalt er noget, der kan få danske politikerne til at melde ud med diverse tiltag og lovforslag, så har der været stille med hensyn til fokus på danskernes stigende inaktivitet og de konsekvenser, dette kan føre med sig.
Og det undrer Kasper Munk Rasmussen.
“Det er et godt spørgsmål, hvorfor der ikke er mere opmærksomhed på det. Det bunder måske i, at de fleste politikere hellere vil komme med forbud end at give befolkningen en gulerod. Men det er klart, at gør man ikke noget fra politisk side, så vil danskerne fortsætte med at blive mere overvægtige og mindre aktive, og det vil blive rigtig dyrt for staten i det lange løb.”
Hos SMVdanmark håber man, at der fra politisk side vil blive fokus på løsninger, der kan få flere danskere op af sofaen i de kommende sundhedsforhandlinger. Det kunne være forslaget om arbejdsgiverbetalt fitness, men Kasper Munk Rasmussen understreger, at det vigtigste er, at politikerne hæver ambitionsniveauet.
“Det, regeringen har været på banen med indtil nu til sundhedsforhandlingerne, har været meget skuffende. Det er simpelthen for tyndt, hvis der skal gøres en reel forskel.”