Sanktionerne fyger på tværs af verdensdelene i disse dage. Og mens danske og europæiske virksomheder i meget stor stil cutter alle forbindelser til Rusland, så sætter krisen både politikere, virksomheder og forbrugere i et dilemma. For kan vi fortsat forsvare at gøre forretninger med lande, der ikke ikke overholder menneskerettighederne?
“Gennem de seneste år har der været utroligt meget fokus på ESG (Environmental, Social, and Governance) over hele den vestlige verden, men tit og ofte er det mest E og S, der er blevet fokuseret mest på. Vi har talt klima, Co2, og kvinder i bestyrelser, men i fremtiden vil vi i meget højere grad end tidligere fokusere på G’et, nemlig governance. For kan vi rent moralsk og etisk stå inde for de samarbejdspartnere, vi har her i landet?” siger Lars Christensen, uafhængig økonom og tidligere chefanalytiker ved Danske Bank.
Han er ikke i tvivl om, at Ukrainekrisen vil blive et wake-up-call for både virksomheder, politikere og forbrugere omkring, hvem man gør sig afhængige af rent økonomisk, og i det hele taget handler med globalt. Den nuværende krise, hvor en af EUs største energileverandører angriber et fredeligt naboland, bør i følge Lars Christensen føre til selvransagelse.
“Vi ser, at Rusland er fuldstændig ligeglade med helt grundlæggende menneskerettigheder, og invaderer og bomber et fredeligt naboland. Det er helt grotesk, og det bør føre til den hårdeste fordømmelse, man kan forestille sig. Samtidig må man fra Vestens side se sig selv dybt i øjnene og spørge, om vi fortsat vil være så afhængige af et land som Rusland.”
Stå fast på rettigheder
Synspunktet om, at vi i fremtiden, som følge af Ukrainekrisen, vil se et langt større fokus på netop governance, bakkes op af Steffen Max Høgh, der står bag podcasten Bæredygtig Business. Han er dog forsigtig med at gøre situationen alt for sort/hvid.
Det er enormt komplekst, og det er problem-stillinger, man ikke bare lige kan løse i et snuptag.
Steffen Max Høgh, podcasten Bæredygtig Business.
“Det er enormt speget affære, vi ser lige nu. Der er mange store og mellemstore danske virksomheder, der har rigtig store dele af deres forretning i Rusland. Skal de bare lukke det hele ned, og risikere store tab? Skal få virksomheder som eksempelvis Carlsberg lægge hele deres forretning i Rusland ned på grund af krigen? Måske. Det er en meget store regning som tilfalder ganske uskyldige virksomheder. Hvad med deres ansatte, både herhjemme og i Rusland? Det er enormt komplekst, og det er problemstillinger, man ikke bare lige kan løse i et snuptag. Når det er sagt, så er der for mig at se ingen tvivl om, at spørgsmålet om at governance bliver enormt vigtigt fremover, ikke mindst grundet den nuværende situation.”
Han nævner samtidig, at midt i den fuldstændig berettigede fordømmelse af Rusland, glemmer nogle mennesker måske, at vi også ser udbredt tilsidesættelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i mange andre lande, også lande, som Danmark handler med hver eneste dag.
“Vi ved jo alle sammen, hvordan man i for eksempel Kina og Saudi Arabien ser på mennesker, der har en anden holdning end styrets, og hvad dette kan have af konsekvenser i form af fængsling eller straffelejre. Det er naturligvis ikke det samme som den frygtelige situation vi ser udspille sig i Ukraine, det bliver sværere at ignorere, hvis man samtidig vil slå hårdt ned på Rusland. Det kan man ikke bare ignorere, hvis man samtidig vil slå hårdt ned på Rusland.”
Økonomen Lars Christensen håber også, at mange investorer vil tænke sig bedre om i fremtiden, før de smider penge i de såkaldt “emerging markets”, hvor menneske- og frihedsrettigheder ikke altid er på et niveau, vi i Danmark vil kalde acceptabelt.
“Man er nødt til at differentiere mellem emerging markets og så frie emerging markets. Vi kan jo heldigvis også se, at emerging markets som Tyrkiet og Rusland klarer sig væsentligt dårligere end andre markeder, hvor man eksempelvis vægter borgerrettigheder og pressefrihed højt. Der kan være gode penge af hente ved at investere i emerging markets, men jeg tror ikke, man bare vil kunne se gennem fingre med, hvad de menneskelige omkostninger nogle steder kan være.”
Et spørgsmål om timing
Det er dog ikke første gang, at sanktioner og den folkelige harme over et lands ageren ageren fører til krav om handling fra både politikere og virksomheder, men historien viser os også, at disse folkestemninger ikke altid har en lang levetid.
Det gør mere ondt på os at se krigen i Ukraine, fordi vi oplever den er så meget tættere på, end krigen i Yemen, som på mange måder er endnu værre.
Steffen Max Høgh, podcasten Bæredygtig Business.
“Historisk set er den slags stemninger afhængige af, at der er et reelt alternativ, og ikke mindst af en form for nærhedsprincip. Det gør mere ondt på os at se krigen i Ukraine, fordi vi oplever den er så meget tættere på, end krigen i Yemen, som på mange måder er endnu værre,” siger Steffen Max Høgh, der dog også ser store fremtidsmuligheder i, at der i denne situation netop er et alternativ til eksempelvis russisk olie og gas.
“Vi er midt i en grøn omstilling, og man kunne da håbe, at denne krise ville give denne omstilling et boost, da vi ganske enkelt kan se, at vi ikke kan tillade os at være afhængige af Rusland. Det er for farligt rent økonomisk, og rent moralsk er det ikke noget, vi i Danmark kan lukke øjnene for. Det er slet ikke utænkeligt, at Putin med denne krig, har tabt sin eksport af energi til det europæiske marked og banet vejen for atomkraft i EU.”
Netop målet om at gøre sig uafhængig af Rusland ses i denne tid flere steder i Europa, hvor kernekraft igen er blevet en reel mulighed, og i EU er det også blevet vedtaget, at kernekraft har status af grøn energi. Det ser Lars Christensen som en meget positiv udvikling.
“Det viser, at handling vejer mere end fine ord. Hvis vi skal gøre os uafhængige af russerne, så skal vi kunne forsøge os selv med energi i Europa. Der er kommet en ny realitetssans, vi ikke har set længe i Europa, og som viser, at governance er blevet vigtigt, og kun vil blive vigtigere i fremtiden.”