Danmark har mistet 1.170 butikker på blot fem år. Det er den klare konklusion i en helt ny analyse fra SMVdanmark, som samtidig viser, at tilbagegangen accelererer. Det bør bekymre langt flere end detailbranchen selv, for når en butik lukker, er det sjældent kun en butik, der forsvinder. Det er også arbejdspladser, lokale investeringer og en del af fundamentet under de bymidter og lokalsamfund, som binder Danmark sammen.
Jeg har selv arbejdet i detailhandlen. Som studerende havde jeg fritidsjob i både en radio- og tv-butik og en papir- og kontorforsyning. Ingen af butikkerne eksisterer længere. Derfor overrasker udviklingen mig desværre ikke, men det gør den ikke mindre alvorlig. Tværtimod illustrerer den, hvor hurtigt et handelsliv kan forandre sig, når rammevilkårene bliver vanskeligere, og forbrugsmønstrene ændrer sig.
Detailhandlen har altid udviklet sig, og det skal den fortsat gøre. E-handlen er kommet for at blive, nye koncepter opstår, og virksomheder må løbende tilpasse sig kundernes behov. Problemet er ikke forandringen i sig selv. Problemet opstår, når stadig flere mindre byer mister så mange butikker, at handelslivet langsomt udhules. Når først den udvikling tager fart, rammer den langt bredere end de erhvervsdrivende. Færre butikker betyder færre kunder i bymidten, mindre aktivitet, færre arbejdspladser og i sidste ende mindre attraktivitet for både borgere og virksomheder.
I Arbejdsgiverforeningen KA repræsenterer vi knap 1.500 små og mellemstore virksomheder over hele landet. Mange af dem er en integreret del af deres lokalsamfund. De uddanner lærlinge, skaber arbejdspladser, bidrager til kommunernes skattegrundlag og støtter det lokale foreningsliv. Derfor er butiksdøden ikke kun et spørgsmål om detailhandel. Den handler om, hvilke rammer vi giver de små og mellemstore virksomheder, som udgør rygraden i dansk erhvervsliv.
Den nye analyse fra SMVdanmark bør derfor give anledning til mere end blot bekymrede overskrifter. Den bør føre til en seriøs diskussion af de politiske rammevilkår. Vi skal gøre det lettere at drive virksomhed gennem mindre bureaukrati og enklere regler, og vi skal sikre, at digital udvikling bliver en mulighed – ikke en ekstra byrde – for de mindre virksomheder. Samtidig bør kommunerne blive langt bedre til at tænke lokalt, når de køber varer og tjenesteydelser, og offentlige udbud bør indrettes, så også små og mellemstore virksomheder reelt kan byde ind. Det vil ikke alene styrke konkurrencen, men også bidrage til lokal vækst og beskæftigelse.
Vi skal samtidig huske, at levende handelsbyer hænger tæt sammen med mobilitet og tilgængelighed. Hvis kunder og medarbejdere ikke kan komme til butikkerne, bliver det endnu vanskeligere at opretholde et bæredygtigt lokalt erhvervsliv. Erhvervspolitik handler derfor også om infrastruktur og om at skabe sammenhængskraft mellem land og by.
Men ansvaret ligger ikke alene hos politikerne. Vi har også som forbrugere betydning for udviklingen. Hver gang vi vælger at handle lokalt, er vi med til at understøtte de virksomheder, der skaber arbejdspladser, uddanner unge mennesker og holder liv i vores bymidter. Den lokale butik er ikke blot en forretning. Den er en del af det økosystem, som gør et lokalsamfund attraktivt at bo, arbejde og investere i.
SMVdanmarks analyse er derfor mere end en opgørelse over lukkede butikker. Den er et wakeupcall. Hvis vi ønsker et Danmark, hvor vækst og erhvervsudvikling ikke alene koncentreres omkring de største byer, men også har gode vilkår i mindre handelsbyer og landdistrikter, kræver det handling. Ikke for at holde fast i fortiden, men for at sikre, at de små og mellemstore virksomheder også i fremtiden kan skabe arbejdspladser, vækst og levende lokalsamfund i hele landet.
______________________________________
Christian Borrisholt Steen, politisk seniorkonsulent, Arbejdsgiverforeningen KA & KA Pleje