Hvordan får byggebranchen flere byggematerialer tilbage i kredsløb og ind i ny produktion? Realdania lancerer en ny flerårig indsats Cirkulært Byggeri 2.0, der skal styrke genanvendelse af byggematerialer gennem viden, dokumentation og fælles udvikling. Med indsatsen vil Realdania bidrage til at løfte risiko og skabe løsninger, der kan fungere i praksis og skaleres i branchen.
I de senere år er der opbygget solid viden og værdifulde erfaringer med cirkulært byggeri i Danmark – drevet af virksomheder, forskningsmiljøer og engagerede frontløbere.
Ofte med fokus på direkte genbrug, hvor byggematerialer anvendes én-til-en i nye projekter. Men hvis ressourceforbruget og klimaaftrykket fra byggeriet for alvor skal nedbringes, kræver det bl.a., at langt flere materialer omdannes og genanvendes i nye materialer eller produkter.
Det er den udfordring, Realdania nu vil tage fat på med indsatsen Cirkulært Byggeri 2.0.
Med 30 mio. kr. over de kommende år skal indsatsen – i tæt samarbejde med byggebranchens aktører – gøre det lettere og mere attraktivt at bringe materialer, der i dag ender som byggeaffald, tilbage i produktionen af nye byggematerialer på industrielle og markedsmæssige vilkår. Samtidig skal indsatsen styrke vidensgrundlaget, så branchen bliver bedre rustet til at vurdere, hvor, hvordan og i hvilket omfang genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse bedst bringes i spil – og dermed sikre, at materialer anvendes dér, hvor de skaber størst effekt for klimaet og Danmarks ressourcer.
”Hvis byggeriet for alvor skal gøre en forskel for klimaet og vores brug af ressourcer, skal vores byggematerialer cirkulere mere – ikke kun som enkeltstående eksempler, men som en naturlig del af måden, vi bygger på. En stor del af byggematerialerne ender i dag som affald selvom de rummer værdi, der kunne bringes i spil på nye måder og i ny produktion,” siger Stine Lea Jacobi, filantropidirektør i Realdania.
Den svære vej fra affald til materialer
Hvor genbrug ofte handler om at flytte materialer fra én bygning til en anden, kræver genanvendelse, at materialer omdannes og indgår i nye produkter. Det gælder fx, når beton nedknuses og bruges i ny produktion, eller når glas, plast og metaller forarbejdes til nye byggematerialer.
”Øget genanvendelse af materialer kræver f.eks. etablering af returordninger, der fungerer for alle parter, men også udvikling og test af nye produkter. Vi vil gerne bidrage til at løfte noget af risikoen og støtte den udviklingsindsats, der skal til for, at branchen som helhed kan tage cirkulært byggeri til næste niveau,” siger Stine Lea Jacobi.
Ressourcer skal bruges klogere
I dag udgør direkte genbrug under én procent af materialeforbruget i bygge- og anlægssektoren. Omkring 36 pct. bliver genanvendt, mens resten i høj grad ender som nyttiggørelse – typisk i form af lavværdianvendelse som fyld i veje. Det peger på et stort potentiale for at udnytte materialerne bedre – men også på, at der mangler løsninger, der fungerer i praksis og kan anvendes bredt i branchen. Med Cirkulært Byggeri 2.0 er ambitionen derfor – i tæt samarbejde med hele branchens værdikæde fra ressourceudvinding til bygningsejer – at flytte udviklingen fra enkeltstående cirkulære projekter til, at recirkulerede materialer bliver en grundbestanddel af alt byggeri.
Analyse om materialernes bevægelser og potentiale
Der mangler i dag et klart billede af, hvor store materialemængder, der er i spil, hvor de anvendes, og hvad deres reelle potentiale er for genbrug og genanvendelse. Derfor har Realdania igangsat en analyse af byggeriets materialestrømme, som skal kortlægge, hvordan materialer bevæger sig ind og ud af sektoren og skabe et mere præcist billede af, hvor ressourcerne befinder sig.
Samtidig skal indsatsen styrke forståelsen af de forskellige materialefraktioner. For materialer er ikke ens: De rummer forskellige muligheder for genbrug og genanvendelse, de møder forskellige barrierer, og deres værdi varierer – både kommercielt og samfundsøkonomisk. Et styrket vidensgrundlag skal gøre det lettere for branchens aktører at prioritere, hvor indsatsen giver størst effekt, og dermed handle mere målrettet og kvalificeret. Resultaterne offentliggøres i efteråret 2026.

