TargetHeat og NucleoWatch er de spændende navne på to nye innovationer som den danske forsvarsfond Lundgreen’s Invest – High Tech Defence Fond har investeret i – de to innovationer fastholdes dermed på danske hænder, hvilket også gælder den know-how der opbygges.
Lundgreen’s forsvarsfond melder også ud om en ny vækstdimension for fonden. Med Normark Defence er det aftalt, at de to samarbejdspartnere vil udvælge flere innovationer som man vil beholde i porteføljen for at starte en produktion af innovationerne, i stedet for blot at videresælge dem når de er færdigudviklede.
Lundgreen’s Invest – High Tech Defence Fond har lavet to nye investeringer i teknologier fra Normark Defence, i begge tilfælde erhverver fonden 25% af det nye selskab. Den ene innovation hedder TargetHeat og er en termisk management teknologi, der beregnet til at være operativt selv under meget lave kuldegrader. Under f.eks. arktiske operationer er det kritisk at alle komponenter i udstyr eller i et fly opvarmes således, at de forbliver operative. Det kan være meget små og fleksible varmekilder, men i mange tilfælde er de eksterne i forhold til udstyret. TargetHeat er et 3D printet produkt der kan udvikle varme og samtidig kan det indarbejdes i udstyret der skal opvarmes. Denne løsning er billigere end de løsninger man bruger i dag og samtidig sparer innovationen fra Normark Defence vægt.
Den anden innovation, som fonden har investeret ind i, hedder NucleoWatch. Fondens forvalter har indsigt i innovationen, men den er omgivet af så meget sikkerhed og fortrolighed, at innovationen ikke må beskrives yderligere, hvilket vi beklager. Til gengæld kan vi oplyse, at innovationen skal udvikles det næste års tid, og allerede nu har en pålidelig potentiel køber meldt sig.
For alle de innovationer fonden har investeret ind i via Normark Defence gælder, at der er en plan for hver enkel innovation. Det betyder, at de ikke blot ligger hen efter færdigudviklingen. Enten er der en slagsproces i gang, eller alternativt indgår de i den anden dimension, som vi længe har samarbejdet med Normark Defence om at igangsætte. Det er at lave en egenproduktion af nogle af produkterne / innovationerne, som fonden har investeret ind i. Formålet er selvfølgelig at fremme innovationerne til små selskaber der bliver positivt cash-flow skabende inden for relativt kort tid.
Det betyder, at der skal investeres yderligere ind i det enkelte selskab, hvor Normark Defence og fonden i øjeblikket arbejder på at omdanne de første to innovationer til reelle produkter, som produceres. En yderligere investering i disse selskaber vil være til ansættelser, men ikke til investeringer i produktionsudstyr. Der findes NATO godkendte fabrikker som man kan outsource en produktion til, hvor aftalen også omfatter ansvar for produktionsfejl i produktet, pakning og forsendelse til modtageren.
Fondens udsigt for 2026 fastholdes med samme forventning om mulighed for investeringer i op til yderligere 10 nye innovationer fra Normark Defence, samt hvad vi ellers bliver vist af andre muligheder fra øvrige selskaber. Hertil kommer så muligheden for at deltage i ekspansionen af eksisterende innovationer, som beskrevet. Vi forventer også fortsat at have exits i år. Når vi inddrager forventningerne fra Normark Defence kombineret med vores egne vurderinger, så fastholder vi også forventningen om et afkast i fonden på 20% i år og det samme i 2027.
Da fondens muligheder for investeringer stiger mere end forventet, så er der lige nu åbent for nytegninger i fonden.

