Blackouts er ikke længere et fjernt fremtidsscenarie. De er en reel risiko for drift og bundlinje, som virksomheder bør have en strategi for, skriver Nick Luitwieler, adm. direktør i Eaton Danmark.
Hvad gør I, når strømmen går?
Da store dele af Spanien og Portugal gik i sort, blev det tydeligt, hvor afhængige vi er af en strømforsyning, der med en tiltagende afhængighed af sol og vind er mere sårbar over for driftsforstyrrelser. Og hvor vigtigt svaret på ovenstående spørgsmål er.
For virksomheder, der ikke har en blackout-strategi, er det svært at svare på. De vil blive efterladt på perronen, når konkurrenterne fortsætter driften gennem ustadigt vejr og geopolitiske kriser.
I Danmark har vi en af de højeste andele af vedvarende energi i elnettet. 63 procent af vores elforbrug dækkes i dag af vedvarende energi. Vinden blæser bare ikke konstant, ligesom solen heller ikke altid er lige mødestærk.
Oven i det skal vi så lægge, at det danske samfund er et af de mest digitaliserede i verden, hvilket rummer en dobbeltsidet trussel. På den ene side gør det konsekvenserne ved et strømnedbrud så meget desto større for virksomheder, når det kommer til tab af data. Alt imens det på den anden side gør selve elnettet sårbart, fordi drift og balancering er afhængig af energisektorens adgang til cloudtjenester, som til syvende og sidst ligger uden for dansk kontrol. Det sidste bør – i en tid med geopolitiske opbrud – tages alvorligt af alle.
Virksomheders kritiske infrastruktur kræver et kriseberedskab
Coronakrisen kom bag på mange danske virksomheder. I praksis havde især større virksomheder dog i realiteten mulighed for med inspiration fra andre lande at forberede sig på forskellige scenarier.
Når strømmen går, gør den det derimod fra det ene øjeblik til det andet. Så står produktionen stille, data går tabt, og medarbejdere mister adgangen til kritiske systemer. I et produktionsanlæg stopper båndene, mens man i et datacenter risikerer tab af data.
Pointen er, at enhver virksomhed har kritisk drift og systemer, hvor selv korte udfald betyder tabt omsætning, lavere produktivitet og mistet troværdighed over for kunderne. En blackout-strategi handler ikke om at udvikle paranoia over hverken ustabilt vejr eller en mindst lige så ustabil geopolitisk situation. Tværtimod handler det om at se indad.
Tre skridt til en blackout-strategi
En blackout-strategi kræver investeringer. Det er en forsikring i en tid, hvor klima, geopolitik og digitale afhængigheder øger risikoen for strømafbrydelser.
Det er afgørende, at virksomheder ved, hvor de er mest sårbare. Kort sagt: Kortlæg afhængigheder. Hvad sker der, hvis strømmen går i 10 sekunder – eller 10 timer? Hvordan påvirker det produktionen, datalagre, logistik og kundekontakt? Allerede her undervurderer mange rækkevidden og konsekvenserne af en strømafbrydelse.
Dernæst bør virksomheder investere i decentrale strømløsninger som solceller, batterier og intelligente UPS-anlæg, der kan sikre, at de ikke er 100 procent afhængige af elnettet. Særligt batterier er kommet langt i både pris og sikkerhed – og de nyeste LFP-batterier er både driftssikre, miljøvenlige og uden sjældne jordarter. En kombination af lokal energilagring- og produktion kan sørge for, at virksomhederne både kan opretholde driften og aflaste elnettet.
Vi kan heller ikke komme udenom digitalising. Men det skal ske med omtanke. Cloud-baseret styring har gjort elforsyningen smartere – men også mere sårbar. Se mod edge computing og Out-of-Band-management, der kan tilgå og styre netværket lokalt, selv hvis internettet eller strømmen svigter.
Det handler om bundlinjen, men det handler også om det samfund, I er en del af. Når en virksomhed beskytter sig mod blackouts, beskytter den også det omkringliggende samfund. For strømafbrydelser rammer ikke kun bundlinjen, men også arbejdspladser, forsyningskæder og lokalmiljøer.
Nick Luitwieler er adm. direktør i Eaton Danmark.