Der er blevet handlet i den skandinaviske edTech-branche, efter at danske Shape Robotics har opkøbt finske Sanako OY, der har speciale i digital sprogindlæring.
For nyligt kon Shape Robotics ud med et kvartalsregnskab, der viste, at danskerne er kommet flyvende fra start i 2025, og at omsætningen var fordoblet sammenlignet med sidste samme tidspunkt sidste år.
Nu har man således været på indkøb i Finland, hvor man har opkøbt Sanako OY, der er eksperter i digital sprogindlæring, og med aftalen overtager Shape Robotics rettighederne til Sanako Oy’s AI-baserede softwareløsninger samt adgang til selskabets globale netværk af 60 forhandlere og kunder fordelt på 114 lande.
Ifølge bestyrelsesformand hos Shape Robotics, André Fehrn, er det da også en solid virksomhed, der man har opkøbt.
“Sanako’s veldokumenterede SaaS-model har fremvist en stabil vækst år efter år og understøttes af en stærk global tilstedeværelse og et netværk af over 60 aktive forhandlere. Ved at kombinere Sanakos avancerede AI-baserede sprogindlærings-værktøjer med Shape Robotics’ STEAM-løsninger skaber vi en stærk og værdiskabende synergi, der ikke alene forstærker vores relevans i eksisterende markeder, men også åbner helt nye vækstmuligheder, særligt i Asien og Mellemøsten.”
Købssummen beløber sig til i alt 8,7 mio. euro, svarende til ca. 65 millioner kroner.

