Laura Klitgaard: Europa sakker bagud på både forsvar og innovation

De geopolitiske spændinger kalder på en hurtig militær oprustning, men gøres det klogt vil den europæiske forskning og innovation også kunne få et tiltrængt løft og sikre mere europæisk produceret forsvarsteknologi, mener Laura Klitgaard, formand i Ingeniørforeningen, IDA.

Sablerne rasler flere steder i verden, og med det har sat gang i oprustningen på tværs af Europa, hvor de ellers negligerede nationale forsvar står over for store indkøb af militært isenkram og andet forsvar mod cyberkriminalitet.

Planen sigter mod at mobilisere 800 milliarder euro til forsvar over fire år, svarende til næsten 6.000 milliarder kroner. I Danmark har regeringen afsat yderligere 120 milliarder kroner til oprustning af Forsvaret frem mod 2033. Allerede i år og næste år vil forsvarsudgifterne være på 50 milliarder kroner årligt, hvilket hæver Danmarks BNP-andel til forsvar til over 3 procent.

Ifølge Laura Klitgaard, formand i Ingeniørforeningen, IDA Laura Klitgaard, er det veldokumenteret, at det ikke kun er på forsvarsområdet, men også på forskningsområdet, at Europa sakker bagud i forhold til Kina og USA.

“Derfor vil bør en del af de mange milliarder også gå til forsvarsforskning og -teknologi. Det er allerede intentionen i EU’s Permanente Strukturerede Samarbejde, PESCO, at medlemslandene skal tilstræbe at bruge to procent af forsvarsudgifterne på forskning og teknologi. Sker det, vil det kunne løfte både dansk og europæisk innovationskraft betydeligt,” siger hun.

Laura Klitgaard understreger, at forskning i mange af de nye teknologier ikke kun er til gavn for Forsvaret, men også kan gøre gavn i det civile.

”Der er teknologier, som både kan beskytte Danmark og vores allierede og samtidig komme den almene befolkning til gode. For eksempel kan kvanteteknologi både lave ubrydelig kryptering og måle nerveimpulser i hjernen, mens droner udover militære formål også kan bruges til en lang række andre opgaver,” siger hun.