Første halvår af 2023 har været et skuffende et af slagsen for den danske e-sportsvirksomhed, Astralis, der efter en række skuffende resultater af Counter Strike-holdet må fremvise et underskud på hele 7,5 millioner.
Der skal skydes mange modstandere i Counter Strike for at skabe sorte tal på bundlinjen hos e-sportsvirskomheden, Astralis, og det har det danske hold ikke haft vanligt held med i den første halvdel af 2023.
Det har kastet et underskud af sig på 7,5 millioner kroner virksomheden, der ellers har været vant til at fremvise sundere regnskaber. Omsætningen har i perioden været på 33,2 millioner kroner, mod hele 45 millioner i samme tidsperiode sidste år.
”Vi er langt fra tilfredse med resultatet for første halvår 2023, hvilket primært skyldes dårlige præstationer i konkurrencerne. Selvom det ikke har den samme effekt på vores EBITDA, havde manglen på gode resultater en meget negativ effekt på vores samlede omsætning i første halvår af 2023,” siger adm. direktør Anders Hørsholt.
Han fortæller dog i samme ombæring, at han ser mange positive tegn for fremtiden i Astralis.
“Vi er begyndt at se resultaterne af vores organisatoriske ændringer omkring vores teams: Vores vigtigste Counter-Strike-team har vist betydelige forbedringer i præstationer og resultater og er igen kommet ind på top 10 på verdensranglisten.”
Der er da også stort fokus på dansk e-sport netop nu, og for knap en uge siden var Dansk Industri på banen med en rapport, der viste at den danske gamingindustri i 2030 har potentiale til at beskæftige 6000 mennesker mere, end den gør i dag, hvor den beskæftiger omkring 3000 mennesker og bidrager med knap 4,3 milliarder kroner årligt til danske BNP.
“Det er virkelig imponerende med et bidrag til samfundet af den størrelsesorden, især når man tager i betragtning at det kun er 10 siden at esport for alvor kom på banen. Den gode nyhed er, at der potentiale for meget mere,” sagde Andreas Espersen, digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri, i den forbindelse.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

