Norva24 Danmark har fordoblet opgaverne på fire år, uden at vandforbruget er steget. Som en af de eneste UIM-virksomhed i landet benytter Norva24 Danmark et nyt online kort, som gør det muligt at optimere på transporttid og vandforbrug.
Når man som kloakservice og undergrundsinfrastrukturvirksomheden, Norva24, skal ud på opgave rundt omkring i landet, så skal der bruges ganske store mængder vand for at få opgaven løst. Dette vand har hidtil ofte kommet i form af postevand, som vi kender det fra vandhanen derhjemme, og dermed er det en vigtig naturlig ressource, der er blevet brugt i processen.
Men dette er der nu blevet lavet om på, som følge af at Norva 24 indførslen af ny teknologi, der kan være med til at spare de begrænsede drikkevandsressourcer.
“Vi arbejder altid på at optimere vores forbrug og mindske vores aftryk. Derfor har vi gennem de sidste to år arbejdet intensivt på at forbedre vores logistik og adgangen til vand, så vores operatører kører færrest mulige kilometer på vejene, samtidig med at de får adgang til den rette type og rette mængde vand til opgaverne,” siger Daniel Hansen, Regionsdirektør i Norva24 Danmark.
Mere teknisk vand
Førhen har virksomhedens arbejde i stort omfang været helt afhængig af lokalviden om vandressourcer, hvis ikke slamsugeren først skulle forbi en af virksomhedens afdelinger forud for en opgave.
Men som nogle af de første her i landet er virksomheden nu begyndt at bruge et onlinebaseret vand-oversigtskort til at styre slamsugernes ruter, så mange af de logistiske udfordringer blev løst.
Det har resulteret i, at Norva 24s vandforbruget nu består af 75 procent såkaldt teknisk vand, (regnvand, brakvand eller vand fra lokale vandtanke og -reservoirer, red) og kun cirka 25 procent postevand, hvor fordelingen for fire år siden var med omvendt fortegn.
På de fire år har virksomheden samtidig mere end fordoblet sin ordrebog, men uden at vandforbruget er steget i takt med de mange nye opgaver.
“Med online kortet ved operatørerne og kørselslederne altid, hvor den nærmeste vandressource er. Det gør, at vi udover at kunne sætte den nærmeste vogn på opgaven, også ofte kan vælge teknisk vand i stedet for postevand. Og når opgaven er fuldført, viser kortet vej til nærmeste godkendte genanvendelsessted for sten, sand og jord,” siger Daniel Hansen.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

