Bilsalget er en god indikator på, om der er optimisme eller pessimisme hos de danske forbrugere. Jo mere, vi sidder på pengene, jo færre biler bliver der som regel solgt.
Derfor er det også et positivt tegn, at salget af biler i Danmark er steget med 17 % i forhold til marts sidste år. I alt lød bilsalget i marts måned på 17.960 nye personbiler.
”Det er tydeligt, at der er kommet meget mere gang i markedet end for bare et år siden. Det er ikke bare en tendens, som vi ser i Danmark, men i hele EU,” siger Mads Rørvig, adm. Direktør for De Danske Bilimportører.
Samtidig kan man i tallene læse, at danskerne får stadig mere fidus til elbilerne, der fylder mere og mere af den samlede danske bilpark. Således blev der i marts solgt i alt registreret 6.554 nye elbiler. Det er en stigning ikke mindre end på 157 %sammenlignet med marts 2022.
”Det er en forventet udvikling, at elbilerne overtager en større og større del af markedet. Det sker i et højt tempo og det er ingen hemmelighed, at Danmark er en af frontløberne blandt EU-landene,” siger Mads Rørvig.
Ser vi ud over landets grænser, kan vi også se, at salget af elbiler har fart på i resten af EU. Antallet af nyregistrerede elbiler var 151,573 sidste måned, hvilket er 58 procent flere end i marts 2022.
Der var også vækst at finde blandt hybridbiler, plug-in hybrider, benzin- og dieselbiler, hvilket er forventeligt i en måned med et bilsalg af denne størrelse. Elbilerne oplevede dog den klart største stigning af alle drivmiddeltyper.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

