Regeringen vil sammen med en række andre af Folketingets partier fremlægge et forslag om at pålægge en kilometerafgift på den tunge godstransport i Danmark. Fagfolk og organisationer frygter, at regningen kan blive dyr for både forbrugere og landets yderområder.
Den grønne omstilling skal boostes, hvor den boostes kan, og det skal transportsektoren være med til at sørge for. Det er grundtanken bag den nye kilometerafgift på den trunge godstransport, som et flertal i Folketinget har fremlagt en aftale om.
Prisen bliver ca. 1,30 kr. pr. kørt kilometer, og spørger man Danske Fragtmænds adm. direktør, Jørn P. Skov, ender den regning kun ét sted.
“Vi forventer, at kilometerafgiften vil koste os omkring 100 mio. kr. om året. Og den omkostning skal vi hente hjem. Derfor bliver det i sidste ende forbrugeren, som betaler regningen, fordi priserne stiger i alle led af kæden,” siger han.
Hos Dansk Industri er man ligeledes meget skeptiske overfor forslaget, der vil gøre det endnu dyrere at drive virksomhed i Danmark.
“Den nye vejafgift for lastbiler betyder, at det bliver markant dyrere for dansk erhvervsliv at få leveret råvarer og kørt produkter ud til kunder i både Danmark og udlandet. Det gælder særligt for de virksomheder, der ligger i Danmarks geografiske yderområder, siger,” siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.
Den planlagte vejafgift kan altså blive en bekostelig affære for yderområderne, hvor transportbehovet i forvejen er langt større. Dermed vil den skabe ulige konkurrenceforhold mellem land og by.
“Dansk erhvervsliv og danskerne er helt afhængige af en effektiv varetransport med lastbiler til og fra virksomhederne. Den nye vejafgift vil fordyre de danske forsyningskæder, hvilket vil forringe deres konkurrenceevne og gøre helt almindelige varer dyrere for forbrugerne, fordi fragten bliver dyrere,” siger Lars Sandahl Sørensen.
Hos Danske Fragtmænd gør man det klart, at man på ingen måde er imod grønne tiltag på transportområdet, men man mener dog alligevel, at regeringen med dit forslag peger pilen i den forkerte retning.
I stedet foreslår Jørn P. Skov, at der indføres en afgift på diesel. Det vil få en bedre effekt, fordi den kan få private til at køre mindre.
“Skal trængslen på vejene ned, er det privatbilismen som skal bremses. Og en højere afgift på diesel og benzin vil samtidig være meget nemmere at administrere, fordi der allerede er et system, som kan løse den opgave.”
Transportvirksomhedens 40 vognmænd har omkring 1800 lastbiler på de danske landeveje hver dag. De håndterer årligt omkring 10 millioner forsendelser for 40.000 erhvervskunder.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk