7 procent af danskerne arbejder sort for kontanter – statskassen mister milliarder

Omkring 300.000 danskere i alderen 18–74 år – det svarer til 7 procent af gruppen – arbejder hvert år sort mod kontant betaling. Det viser det største forskningsstudie nogensinde af sort arbejde i Danmark. Denne form for sort arbejde koster staten 5,7 mia. kr. i tabte skatteindtægter årligt. Når man medregner andre former for sort arbejde, fx vennetjenester, er det noget som hver femte dansker udfører, og så ender det samlede tab for statskassen på omkring 13,7 mia. kr. om året.

ROCKWOOL Fonden har spurgt 16.500 danskere om deres forhold til sort arbejde, hvilket gør undersøgelsen til den mest omfattende afdækning af området nogensinde. Sort arbejde er arbejde, hvor både køber og sælger af arbejdet er enige om, at der ikke betales skat eller moms af værdien af arbejdet.

Konklusionen er blandt andet, at syv procent af danskerne i alderen 18-74 år årligt arbejder sort og får kontant betaling for det. Det svarer til ca. 300.000 personer.

“Det er bemærkelsesværdigt, at vi gennem mange år har set en forholdsvis stabil andel af danskerne, der arbejder sort og får penge for det. En forklaring kan være, at det er svært for skattemyndighederne at indsamle oplysninger på området,” siger Peer Ebbesen Skov, seniorforsker ved ROCKWOOL Fonden og hovedarkitekten bag undersøgelsen.

Det er især mænd, der udfører sort arbejde og får kontant betaling. Det gælder næsten hver 10. mand, mens det kun gælder 4,5 procent af kvinderne.  Mænd, der arbejder sort mod kontant betaling, tjener i gennemsnit 50 pct. mere end kvinder i samme situation. Forskellen skyldes både, at mænd arbejder flere timer sort om ugen og ofte har en højere timeløn for deres sorte opgaver. Kontant betalt sort arbejde giver i gennemsnit ca. 45.600 kr. om året i hånden til dem, der udfører det.  

Hvis det kontant betalt sorte arbejde blev opgivet til Skatteforvaltningen, ville de offentlige kasser blive tilført 5,7 mia. kr. ekstra i skattebetaling, viser undersøgelsen.

Indregner man alle former for sort arbejde, gør hver femte det.

Sort arbejde findes i flere afskygninger. Undersøgelsen viser, at 11,8 procent af danskerne laver sort arbejde som vennetjenester, hvor man hjælper hinanden med praktiske opgaver uden kontant betaling. 7 pct. af danskerne får som ovenfor beskrevet kontant betaling for deres sorte arbejde, 5,3 procent sælger lovlige varer uden at registrere salget, og 2,2 procent bliver betalt i naturalier, for eksempel med varer. I alt har hver femte dansker udført mindst én eller flere typer sort arbejde i løbet af et år.

Indregner man alle former for sort arbejde i tabet for de offentlige kasser, stiger tabet fra de 5,7 mia. kr., som skyldes det kontant betalte sorte arbejde, til 13,7 mia. kr. årligt.

”Betaling for sort arbejde kan antage forskellige former, men de fleste forbinder det nok med kontant betaling uden om skattesystemet. Den kontante afregning og sparede skat kan måske give et plus i privatøkonomien – men samlet set koster det statskassen milliarder. Det er jo penge, der ellers fx kunne bruges i velfærdssystemet eller andre typer offentlige udgifter,” siger Peer Ebbesen Skov.

Mest på landet, mindst i byerne 

Sort arbejde i alle afskygninger, det vil sige også det, der bliver betragtet som vennetjenester, er mest udbredt i landkommuner og områder med lav befolkningstæthed. Fx var Lemvig og Vesthimmerlands Kommune blandt de kommuner, hvor relativt flest – ca. 30 pct. – arbejdede sort i løbet af et år. I storbykommuner som Herlev og Greve lå andelen under 10 pct. Det skal dog understreges, at tallene for de enkelte kommuner trods det meget store datasæt er usikre på grund af begrænsede observationer. Det overordnede mønster er dog klart: Sort arbejde er mere udbredt i Vest- og Nordjylland samt på Syd- og Vestsjælland, mens det er mindre udbredt i de større bykommuner som København, Aarhus og Odense.